Gå til indhold
spillemyndigheden Ansvarsfuldt spil
GÅ TIL bet365 Sport
Der er et spændende opgør i London, når Fulham møder Tottenham.
  1. Fodbold
  2. UEFA Champions League

UEFA Champions League: De 5 mest ydmygende resultater

Vi dykker lidt ned i nogle af de mest ydmygende resultater, der har været gennem tiden blandt de store klubber i UEFA Champions League.

Det er ikke altid så tæt, når de store hold møder hinanden i UEFA Champions League. Der har også været nogle ret ydmygende resultater i de store kampe i turneringen.

Barcelona – Bayern München 2-8

I 2020 mødtes Barcelona og Bayern München i kvartfinalen på Estadio da Luz i Lissabon, og det endte i en stor ydmygelse af det spanske storhold, som de nok helst vil glemme.

Bayern München kom hurtigt foran med 1-0, men der gik ikke mange minutter, før Barcelona fik udlignet til 1-1. Herfra overtog tyskerne dog det hele, og ved pausen var de allerede foran med 4-1.

I anden halvleg blev resultatet det samme, så det endte med at den tyske storklub smadrede Barcelona med hele 8-2, og det er uden tvivl et af de mest ydmygende resultater i UEFA Champions League nogensinde.

Manchester City – RB Leipzig 7-0

I 2023 stod Manchester City og RB Leipzig overfor hinanden i ottendedelsfinalen, og det første møde mellem de to hold var sluttet 1-1 i Tyskland, så det hele skulle afgøres i returkampen i England.

Her var der lagt op til en spændende kamp, men sådan endte det dog overhovedet ikke. Erling Haaland satte gang i målscoringen midt i første halvleg, og da holdene gik til pause, havde han scoret hattrick, og City førte kampen med 3-0.

Det gik endnu værre for tyskerne i anden halvleg, hvor City formåede at score fire mål, så det blev til en ydmygende sejr på hele 7-0. Haaland tegnede sig i alt for fem scoringer i kampen.

Tottenham – Bayern München 2-7

Tilbage i 2019 var der en spændende gruppekamp på programmet, da Tottenham hjemme på eget græs skulle op imod Bayern München, og det endte ikke godt for englænderne.

Godt nok kom Tottenham foran efter 12 minutter, men den føring holdt kun et par minutter, inden tyskerne havde fået udlignet, og kort før pausen bragte Robert Lewandowski Bayern foran med 2-1.

I anden halvleg gik det dog helt galt for Tottenham. De lukkede fem mål ind, og scorede selv et enkelt, så det endte med et smertefuldt nederlag på hele 7-2. Serge Gnabry tegnede sig for fire af scoringerne for Bayern München.

Manchester United – Roma 7-1

I 2007 havde Roma vundet 2-1 over Manchester United i det første opgør i kvartfinalen i UEFA Champions League på hjemmebane i Italien, og der var derfor lagt op til en spændende anden kamp på Old Trafford.

Roma havde store navne som De Rossi, Totti, Panucci, Pizarro, Mexes, Mancini og Vucinic i startopstillingen, men alligevel løb de ind i lidt af en ydmygelse i kampen i England.

Manchester United havde nærmest afgjort det hele ved pausen, hvor de var foran med 4-0, og det endte med en knusende sikker sejr på hele 7-1 til Manchester United, der spillede sig videre med den flotte sejr.

Liverpool – Real Madrid 2-5

I februar 2023 stod Liverpool og Real Madrid overfor hinanden i den første ottendedelsfinale på Anfield Road, og det blev en kamp, mange husker, selvom Liverpool nok helst vil glemme den.

Det hele startede helt fantastisk for Liverpool, der allerede var foran med 2-0, da der var spillet 14 minutter, men to mål af Vinicius Junior bragte balance i regnskabet for Real Madrid inden pausen.

I anden halvleg var Real Madrid klart det bedste hold, og med tre scoringer vandt de kampen med 5-2, og Liverpool satte altså en føring på 2-0 over styr.

Relaterede artikler

bet365 bruger cookies

Vi bruger cookies til at levere en bedre og mere personlig service. For mere information, se vores Regler om cookies

Ny hos bet365? Få dine væddemålskreditter Opret

Kvalificerende indbetaling kræves. Gevinster er eksklusive indsats for væddemålskreditter. Regler, tidsbegrænsninger og undtagelser gælder