Det er stadig fuldstændigt åbent i semifinalen mellem Inter og Barcelona i UEFA Champions League, når de to hold skal spille returkamp.
Vi er kommet til returkampen i UEFA Champions Leagues semifinaler, hvor der stadig er masser af spænding om, hvilke to hold der skal stå overfor hinanden i den kommende finale.
Både Inter og Barcelona vil stadig have en fornemmelse af, at de kan spille sig i finalen, når de står overfor hinanden i den afgørende semifinale i UEFA Champions League.
Både Inter og Barcelona har været rigtig godt spillende i UEFA Champions League i denne sæson, hvor de startede med at slutte i top otte i ligaspillet, så begge hold kom direkte med i ottendedelsfinalen.
For at spille sig i semifinalen var begge hold ude i opgør mod tyske hold i kvartfinalen. Inter endte med at hente en flot samlet sejr på 4-3 over Bayern München, mens Barcelona var oppe imod Dortmund, som de slog 5-3 samlet, og derfor kan de to europæiske storklubber nu mødes i semifinalen.
Det første opgør blev spillet i sidste uge, hvor Barcelona var på hjemmebane, og her var det gæsterne fra Inter, der kom bedst fra start, og kom foran allerede efter et minut, og efter 20 minutters spil stod der 2-0 til gæsterne fra Italien, men så vågnede Barcelona op.
Inden holdene gik til pause, havde Barcelona fået udlignet til 2-2, og det var dem, der havde momentum i anden halvdel af første halvleg. Midt i anden halvleg fik begge hold scoret en enkelt gang, så der stod 3-3, og det endte også med at blive kampens endelige resultat.
Der er derfor en masse på spil i returkampen mellem de to hold, der skal spilles i Milano her i midtugen. Inter vil føle sig godt tilpas med deres udgangspunkt foran deres egne fans, men Barcelona vil helt sikkert også have en fornemmelse af, at de stadig har gode muligheder for at gå videre til finalen.
Der var underholdning for alle pengene, da Barcelona og Inter i sidste uge mødtes i den første semifinale, som endte 3-3 mellem de to storklubber.
I kampen mod Barcelona var Denzel Dumfries tilbage i startopstillingen for Inter, efter han havde siddet ude med en skade i noget tid, og det skulle vise sig at være et rigtig godt valg af klubbens træner Simone Inzaghi.
Dumfries tegnede sig nemlig for to af Inters mål i kampen, ligesom han lavede assisten til det tredje, og han var rigtig glad for at være tilbage i startopstillingen igen for italienerne.
- Det var en fantastisk kamp. Vi spillede godt efter tre nederlag i træk, og her så vi det sande Inter, der spillede med hjerte.
- Vi vil vinde, og der er alt at spille for i returkampen på San Siro. Jeg er glad for de to mål – det har været en svær tid for mig på grund af skaden, men jeg er tilbage. Vi er et stærkt hold, og det viser vi i hver kamp, lød det fra Dumfries efter den første kamp mod Barcelona.
Alle statistikker er aktuelle på tidspunktet for artiklens publicering. Der tages forbehold for ændringer frem mod kampstart, f.eks. ligaplacering og lignende.