Gå til indhold
spillemyndigheden Ansvarsfuldt spil
  1. FODBOLD
  2. UEFA CHAMPIONS LEAGUE

UEFA Champions League: Inter møder RB Leipzig

Inter skal forsøge at holde deres ubesejrede stime kørende i UEFA Champions League, når de møder RB Leipzig i denne runde.

Der venter en ny runde i UEFA Champions League her i midtugen, hvor der er nogle spændende kampe på programmet med vigtige point på spil for de forskellige hold.

Italienske Inter har endnu ikke tabt en kamp i UEFA Champions League, og nu skal de møde RB Leipzig fra Tyskland, der endnu ikke har fået et eneste point på kontoen.

Kan Inter fortsætte som ubesejrede?

I sidste runde spillede Inter på hjemmebane mod Arsenal, og der var på forhånd lagt op til en svær opgave, men det lykkedes for italienerne at tage alle tre point, da de vandt kampen med 1-0 over englænderne.

Den italienske storklub er efter de første fire runder stadig ubesejrede i UEFA Champions League, hvor det er blevet til tre sejre og en enkelt uafgjort, og det placerer dem som nummer fem i tabellen, hvor de ligger godt i forhold til at komme direkte videre blandt de øverste otte, hvis de kan fortsætte.

I denne runde skal de spille på hjemmebane mod tyske RB Leipzig, og gæsterne kommer med et nederlag i bagagen fra deres sidste kamp i turneringen, hvor de spillede ude mod den skotske storklub Celtic, og her blev det til et nederlag på 3-1.

Tyskerne er kommet forfærdeligt i gang med UEFA Champions League, hvor de indtil videre ikke har hentet et eneste point efter de fire første runder, og de ligger nummer 31 i tabellen. De er med blandt de fem nederste hold, der alle stadig har deres første point til gode i turneringen.

Inter og RB Leipzig har aldrig tidligere mødt hinanden, så der er ikke nogle tidligere resultater at forholde sig til. Men det bliver helt sikkert spændende at se, om italienerne kan fortsætte deres ubesejrede stime, eller om tyskerne endelig får deres første point på kontoen i UEFA Champions League.

Inzaghi jubler over den seneste sejr

Der var lagt op til en svær kamp for de italienske mestre, da de i den seneste runde i UEFA Champions League skulle spille på hjemmebane mod Arsenal.

Det endte dog godt for Inter, der vandt kampen med 1-0 over englænderne, og efterfølgende var klubbens træner, Simone Inzaghi, meget glad, fordi han mente, at hans hold havde slået et af de bedste hold i Champions League.

- En tiltrængt og hårdt tilkæmpet sejr mod et stærkt og intenst hold. Arsenal er et af de bedste hold, jeg har set i Champions League. Det vi har gjort mod dem og Manchester City, giver grund til stolthed, lød det efterfølgende fra træneren.

Det ser godt ud for Inter efter de første fire runder i Champions League, hvor de endnu ikke har tabt en kamp, men træneren slår samtidig også fast, at der stadig er fire kampe tilbage at spille.

- Vi er i god form, men der er stadig fire kampe tilbage. Jeg kunne lide holdets kompakthed, lyder det til slut fra Inzaghi, der ikke tager nogle glæder på forskud.

Alle statistikker er aktuelle på tidspunktet for artiklens publicering. Der tages forbehold for ændringer frem mod kampstart, f.eks. ligaplacering og lignende.

Relaterede artikler

bet365 bruger cookies

Vi bruger cookies til at levere en bedre og mere personlig service. For mere information, se vores Regler om cookies

Ny hos bet365? Få dine væddemålskreditter Opret

Kvalificerende indbetaling kræves. Gevinster er eksklusive indsats for væddemålskreditter. Regler, tidsbegrænsninger og undtagelser gælder