Gå til indhold
spillemyndigheden Ansvarsfuldt spil
GÅ TIL bet365 Sport
UEFA Champions League 1
  1. Fodbold
  2. UEFA Champions League

UEFA Champions League: Lille mod Real Madrid

Den franske klub Lille skal på en vanskelig opgave i UEFA Champions League i denne runde, når de får besøg af Real Madrid.

Der er en ny runde på vej i UEFA Champions League her i midtugen, og der er nogle meget interessante kampe på programmet, hvor der er vigtige point på spil for holdene.

Real Madrid skal forsøge at følge op på deres gode start i UEFA Champions League, når de i denne runde skal til Frankrig og spille mod Lille.

Kan Lille drille Real Madrid?

Det er ikke rutine for Lille at deltage i UEFA Champions League, men deres sidste sæson i den hjemlige Ligue 1 gjorde altså, at de deltager i den prestigefyldte europæiske turnering i denne sæson.

Det franske hold spillede i første runde på udebane mod Sporting Lissabon, og det viste sig at være en ret svær opgave for dem, og de måtte da også tage hjem fra Portugal uden point, da de tabte kampen med 2-0, og fik en dårlig start på UEFA Champions League.

Det skal de forsøge at rette op på i denne runde, men det bliver nok en endnu sværere opgave, der venter dem, når de hjemme i Frankrig får besøg af Real Madrid, der vandt turneringen i sidste sæson, og selvfølgelig også går efter at genvinde titlen igen i denne sæson.

Den spanske storklub havde besøg af tyske Stuttgart i deres første runde af turneringen, og de endte med at komme planmæssigt fra land, da de med en sejr på 3-1 sikrede sig alle tre point, og hvis de nu kan sikre sig tre point i denne kamp også, ser det ret godt ud for dem i det nye ligasystem.

Lille og Real Madrid har aldrig tidligere spillet mod hinanden, så der er lagt op til lidt af en premiere, når de to hold står overfor hinanden, og skal skrive første kapitel i deres indbyrdes historik. Spørgsmålet er bare, hvem af dem der skal trække sig bedst ud af mødet.

Endrick slog rekord for Real Madrid

Inden Real Madrid spillede mod Stuttgart i deres første kamp i denne sæsons UEFA Champions League, var det Raul, der var den yngste målscorer i turneringen for Real Madrid.

Det blev der dog ændret på i mødet med tyskerne, hvor den 18-årige brasilianske angriber, Endrick, blev sendt på banen, da der var spillet 80 af de 90 minutter.

Den unge brasilianer lukkede kampen af med scoringen til 3-1, og den scoring betød, at han overhalede Raul, og tog rekorden som den yngste målscorer for Real Madrid i UEFA Champions League nogensinde.

Efter kampen fortalte Endrick selv, at han ikke var klar over, at rekorden nu var hans, men det er noget, der betyder meget for ham, fortæller han.

- Det anede jeg ikke. Men den slags betyder ikke så meget for mig, jeg vil bare gerne hjælpe Real Madrid. Jeg er meget glad for at have fået min første kamp og mit første mål i Champions League, og jeg er glad for at hjælpe klubben. Det er målet med mit liv, lød det fra den unge spiller.

Alle statistikker er aktuelle på tidspunktet for artiklens publicering. Der tages forbehold for ændringer frem mod kampstart, f.eks. ligaplacering og lignende.

Relaterede artikler

bet365 bruger cookies

Vi bruger cookies til at levere en bedre og mere personlig service. For mere information, se vores Regler om cookies

Ny hos bet365? Få dine væddemålskreditter Opret

Kvalificerende indbetaling kræves. Gevinster er eksklusive indsats for væddemålskreditter. Regler, tidsbegrænsninger og undtagelser gælder