Gå til indhold
spillemyndigheden Ansvarsfuldt spil
GÅ TIL bet365 Sport
  1. Fodbold
  2. UEFA Champions League

UEFA Champions League: Liverpool møder Real Madrid

Der er lagt op til storkamp i England i denne runde, når Liverpool og Real Madrid tørner sammen i UEFA Champions League.

Der er endnu en ny runde i UEFA Champions League på vej her i midtugen, hvor der er lagt op til nogle spændende kampe med vigtige point på spil for de forskellige hold.

Liverpool har vundet alle deres kampe indtil videre i UEFA Champions League, og det skal de forsøge at fortsætte med, når de skal spille mod Real Madrid.

Kan Real Madrid stoppe Liverpool?

I sidste runde spillede Liverpool på hjemmebane mod Bayer Leverkusen i UEFA Champions League, og her var der lagt op til en spændende kamp, hvor englænderne dog endte med at tage tre sikre point med en storsejr på hele 4-0.

Dermed fortsatte Liverpool deres flotte stime i turneringen, hvor de er ubesejrede med fire sejre i de første fire kampe. Det giver englænderne 12 point, og det placerer dem som nummer et i tabellen, da de er det eneste hold med lutter sejre. De har to point ned til deres nærmeste forfølgere.

I denne runde venter der Liverpool en svær opgave, når de på hjemmebane spiller mod Real Madrid, og de spanske gæster kommer til kampen med et nederlag i bagagen fra deres seneste kamp, hvor de spillede hjemme i den spanske hovedstad mod Milan, som slog dem med 3-1.

Det har været ret op og ned for Real Madrid i de første fire runder i turneringen, hvor det er blevet til to sejre og to nederlag, hvilket giver dem seks point. De ligger helt nede som nummer 18, og de har tre point op til den vigtige 8. plads, som giver direkte avancement fra ligaspillet.

Sidste gang Liverpool og Real Madrid mødte hinanden, var i marts sidste år, hvor Real Madrid vandt med 1-0 på hjemmebane, og hvis man kigger på de seneste fem indbyrdes kampe mellem de to hold, så er det blevet til fire sejre til Real Madrid, mens en enkelt kamp er endt uafgjort.

Diaz scorede hattrick i sidste kamp

Der var på forhånd lagt op til, at det skulle blive en jævnbyrdig kamp mellem Liverpool og Bayer Leverkusen i sidste runde af UEFA Champions League, men sådan gik det dog ikke.

Det blev nemlig til en meget sikker sejr til Liverpool, der vandt kampen med hele 4-0, og det var især takket være Luis Diaz, der tegnede sig for tre af scoringerne.

Diaz har været godt spillende, efter Arne Slot tog over som manager for Liverpool, og efter kampen var han også både glad for sit hattrick og for den hollandske manager.

- Det vigtigste er de tre point, så vi i sidste ende kan gå videre i Champions League. Tingene er gået rigtig godt for os under den nye manager (Arne Slot). Det var ikke let for ham at træde til og udfylde Jürgen Klopps sko. 

- Vi har spillere af høj kvalitet over hele banen, og jeg nød virkelig at spille på den position i dag. Jeg er bare glad for at være på banen. Nu skal jeg finde bolden, for jeg vil gemme den et særligt sted derhjemme, lød det fra Diaz efter kampen.

Alle statistikker er aktuelle på tidspunktet for artiklens publicering. Der tages forbehold for ændringer frem mod kampstart, f.eks. ligaplacering og lignende.

Relaterede artikler

bet365 bruger cookies

Vi bruger cookies til at levere en bedre og mere personlig service. For mere information, se vores Regler om cookies

Ny hos bet365? Få dine væddemålskreditter Opret

Kvalificerende indbetaling kræves. Gevinster er eksklusive indsats for væddemålskreditter. Regler, tidsbegrænsninger og undtagelser gælder