Gå til indhold
spillemyndigheden Ansvarsfuldt spil
GÅ TIL bet365 Sport
  1. Fodbold
  2. UEFA Champions League

UEFA Champions League: Manchester City møder Inter

Der er storkamp på programmet i første runde af UEFA Champions League, når de engelske mestre møder de italienske mestre.

Den nye sæson i UEFA Champions League går i gang her i midtugen, hvor der er lagt op til nogle ret interessante kampe i den første runde af turneringen.

En af de mest interessante kampe i første runde er nok en kamp i England, hvor de engelske mestre fra Manchester City tager imod de italienske mestre fra Inter i et spændende opgør.

Spændende opgør i Manchester

UEFA Champions League er lavet om fra denne sæson. Det velkendte gruppespil er blevet droppet, og i stedet er det nu et ligaformat, hvor alle de 36 hold, der er med i turneringen, er oppe mod hinanden.

Det betyder, at hvert hold skal spille otte kampe, hvor der er fire hjemmekampe og fire udekampe, og når de ti runder er afviklet, skal der så findes ud af, hvilke hold der er direkte videre til knockout kampene, og hvilke hold der skal ud og spille om at komme videre.

I sidste sæson spillede Manchester City sig frem til kvartfinalen i Champions League, hvor deres modstander var de senere vindere fra Real Madrid. Det var et par meget tætte opgør, hvor englænderne endte med at måtte se sig slået ud efter straffesparkskonkurrence i det sidste opgør.

Her i den første runde skal de engelske mestre så op imod Inter. De måtte også forlade turneringen efter straffesparkskonkurrence i sidste sæson. Det var dog bare allerede i ottendedelsfinalen, de måtte se sig slået ud, da Atletico Madrid viste sig at være stærkere end dem, da det hele skulle afgøres fra pletten.

I forrige sæson mødte Manchester City og Inter hinanden i finalen i UEFA Champions League, hvor Manchester City endte med at vinde med 1-0. I alt har de to klubber spillet mod hinanden tre gange, og det er i alt blevet til to sejre til City, mens Inter har vundet en enkelt.

Martinez føler en fortjent nominering til Ballon d’Or

Inters giftige angriber, Lautaro Martinez, havde en god sidste sæson, hvor han for Inter tegnede sig for 27 scoringer og sy oplæg, mens det blev til otte scoringer for det argentinske landshold.

De gode præstationer har været medvirkende til, at Martinez er blevet nomineret til Ballon d’Or, og den argentinske angriber mener selv, at det er helt fortjent, at han er med blandt de nominerede.

- Taget i betragtning af den sæson, jeg havde, fortjener jeg at være, hvor jeg er.

- Jeg arbejdede hårdt og led så meget i de foregående år. Det er andet år i træk, at jeg deltager i ceremonien. Jeg tror, at jeg er klar til at konkurrere om denne anerkendelse, lyder det fra Martinez i et interview med ESPN.

Det var ikke kun personlig hæder, Martinez kunne glæde sig over i sidste sæson. Han vandt både det italienske mesterskab og den italienske Super Cup med Inter, ligesom han også var med til at vinde Copa America med Argentina for anden gang i hans karriere.

Alle statistikker er aktuelle på tidspunktet for artiklens publicering. Der tages forbehold for ændringer frem mod kampstart, f.eks. ligaplacering og lignende.

Relaterede artikler

bet365 bruger cookies

Vi bruger cookies til at levere en bedre og mere personlig service. For mere information, se vores Regler om cookies

Ny hos bet365? Få dine væddemålskreditter Opret

Kvalificerende indbetaling kræves. Gevinster er eksklusive indsats for væddemålskreditter. Regler, tidsbegrænsninger og undtagelser gælder