Gå til indhold
spillemyndigheden Ansvarsfuldt spil
Liverpool
  1. FODBOLD
  2. UEFA CHAMPIONS LEAGUE

UEFA Champions League: PSV mod Liverpool

Liverpool skal forsøge at gå gennem ligaspillet i UEFA Champions League med lutter sejre, når de skal op imod PSV i denne runde.

Der er kun en enkelt runde tilbage af ligaspillet i UEFA Champions League, og nu skal det for alvor afgøres, hvem der skal videre i turneringen, og hvem der trækker nitten.

Liverpool har haft et perfekt ligaspil i UEFA Champions League, og det bliver spændende at se, om det fortsætter mod den hollandske storklub PSV i den sidste runde.

Kan PSV stille noget op mod Liverpool?

I sidste uge spillede PSV på udebane mod Røde Stjerne i UEFA Champions League, og her tog hollænderne alle tre point med hjem, da de vandt kampen med 3-2, og de har kun tabt en enkelt af deres seneste seks kampe i turneringen.

Efter de første syv runder har PSV hentet tre sejre, to uafgjorte og to nederlag, og det giver dem 11 point. Det placerer dem som nummer 19, og der skal gå meget galt, hvis de ikke skal videre i turneringen, da der er tre point ned til nummer 25, som ikke går videre.

I denne runde skal hollænderne på en svær opgave på hjemmebane mod Liverpool, der kommer med tre point i bagagen fra sidste uge, hvor de vandt med 2-1 på hjemmebane mod franske Lille, og de holder dermed deres fremragende stime kørende.

Som det eneste hold har Liverpool nemlig hentet lutter sejre i de første syv runder her i UEFA Champions League, og det placerer dem som nummer et i tabellen, hvor de har tre point ned til Barcelona på andenpladsen, og englænderne har suverænt sikret sig direkte adgang til ottendedelsfinalen.

PSV og Liverpool spillede senest mod hinanden helt tilbage i 2008, hvor Liverpool vandt med 3-1 på udebane, og hvis man kigger på de seneste fem indbyrdes kampe mellem de to hold, så har Liverpool haft rigtig godt styr på PSV, da englænderne har vundet alle fem opgør.

Salah blev historisk mod Lille

I sidste uge spillede Liverpool på hjemmebane mod Lille i UEFA Champions League, og ligesom i deres seks første kampe i turneringen blev det til endnu en sejr til den engelske storklub.

Liverpool vandt kampen med 2-1, og fortsætter med lutter sejre i UEFA Champions League. Den egyptiske stjerne Mohamed Salah scorede et af Liverpools mål, og den scoring var med til at skrive ham i historiebøgerne i den engelske storklub.

Scoringen var nemlig Salahs nummer 50 i europæiske turneringer for Liverpool, og det er der ikke nogen spiller i den engelske klub, der har formået før ham, og han får også stor ros af klubbens manager Arne Slot.

- Speciel. Jeg tror, det er ordet, der beskriver Salahs præstationer for den her klub. Man kan måske bruge bedre ord end det, men han er enestående for den her klub, og han har været det i mange år, siger Slot.

Salah har i alt scoret 233 mål for Liverpool i den tid, han har været i klubben, men hans tid i Liverpool kan snart være forbi, da han har kontraktudløb med dem efter denne sæson.

Alle statistikker er aktuelle på tidspunktet for artiklens publicering. Der tages forbehold for ændringer frem mod kampstart, f.eks. ligaplacering og lignende.

Relaterede artikler

bet365 bruger cookies

Vi bruger cookies til at levere en bedre og mere personlig service. For mere information, se vores Regler om cookies

Ny hos bet365? Få dine væddemålskreditter Opret

Kvalificerende indbetaling kræves. Gevinster er eksklusive indsats for væddemålskreditter. Regler, tidsbegrænsninger og undtagelser gælder