Gå til indhold
spillemyndigheden Ansvarsfuldt spil
GÅ TIL bet365 Sport
UEFA Champions League 1
  1. Fodbold
  2. Premier League

UEFA Champions League: Sporting Lissabon mod Manchester City

Det er to ubesejrede hold, der mødes i UEFA Champions League, når Sporting Lissabon tager imod Manchester City hjemme i Portugal.

Der venter en ny runde i UEFA Champions League i denne uge, hvor der er nogle meget spændende kampe på programmet, og der er vigtige point at spille om for de forskellige hold.

Der venter en spændende kamp i Portugal, hvor både Sporting Lissabon og Manchester City skal forsøge at fortsætte deres ubesejrede stime i UEFA Champions League i denne sæson.

Hvem kan fortsætte som ubesejret?

I sidste runde spillede Sporting Lissabon på udebane mod Sturm Graz i UEFA Champions League, og her kunne portugiserne tage alle tre point med hjem, da det blev til en sejr på 2-0, og de er derfor stadig ubesejrede i turneringen.

Den portugisiske storklub har skrabet syv point sammen efter de første tre runder, hvor det er blevet til to sejre og en enkelt uafgjort. Derfor står de ret godt lige nu, hvor de ligger nummer otte i tabellen med en målscore på 5-1.

I denne runde skal Sporting spille på hjemmebane i Portugal mod Manchester City, og de engelske mestre er også ubesejrede efter de første tre runder, hvor de også har sat syv point ind på kontoen. De har dog ikke lukket nogle mål ind, så de ligger nummer tre med deres målscore på 9-0.

Englænderne kommer til opgøret i Portugal med en ordentlig omgang selvtillid fra deres seneste kamp, hvor de hjemme i England havde besøg af Sparta Prag, og de blev sendt hjem til Tjekkiet med en lussing på 5-0, og så kunne City holde fast i deres stime som ubesejrede i UEFA Champions League.

Tilbage i marts 2022 spillede Manchester City og Sporting Lissabon senest mod hinanden, og den kamp endte 0-0 i England. Hvis man kigger på de seneste fem indbyrdes opgør mellem de to hold, er det ligeledes også blevet til to sejre hver til begge hold.

Foden har været brændt ud

I sidste sæson var Phil Foden en af de store profiler på Manchester Citys hold, og han tegnede sig også for et hav af scoringer for de engelske mestre.

I denne sæson har han dog haft svært ved at leve op til præstationerne fra sidste sæson, og han har i en del kampe måtte tage plads på bænken for at blive benyttet som indskifter. Den engelske landsholdsspiller erkender også selv, at han har været brændt ud.

- Der var så mange kampe sidste år. Jeg gav den alt, hvad jeg havde. Bagefter kom jeg tilbage og var lidt træt, hvilket er normalt. Rodri og et par af de andre spillere havde det også sådan. Med så mange forskellige turneringer er det ikke overraskende, at man brænder ud på et tidspunkt, siger Foden.

Nu er det dog begyndt at vende for den engelske spiller, der selv slår fast, at han igen nyder at spille fodbold, og er kommet ovenpå igen.

- Lige nu tager jeg skridt i den rigtige retning og forsøger at komme tilbage til mit topniveau. Jeg har været syg og haft nogle smerter. Men uanset hvilken spiller, du spørger, så har de alle prøvet det. Det er fodboldens op- og nedture. Det var et bump på vejen, men nu er jeg bare glad for at være tilbage nu. Jeg nyder fodbolden igen, slutter Foden.

Alle statistikker er aktuelle på tidspunktet for artiklens publicering. Der tages forbehold for ændringer frem mod kampstart, f.eks. ligaplacering og lignende.

Relaterede artikler

bet365 bruger cookies

Vi bruger cookies til at levere en bedre og mere personlig service. For mere information, se vores Regler om cookies

Ny hos bet365? Få dine væddemålskreditter Opret

Kvalificerende indbetaling kræves. Gevinster er eksklusive indsats for væddemålskreditter. Regler, tidsbegrænsninger og undtagelser gælder