Gå til indhold
spillemyndigheden Ansvarsfuldt spil
Opret konto
Sportsstadion
  1. Fodbold
  2. Premier League

Premier League - Fodbold: Varane har ikke fortrudt sit skifte til Manchester United

Den franske forsvarsspiller, Raphael Varane, slår fast, at han ikke fortryder sit skifte til Manchester United fra Real Madrid.

Som helt ung kom Raphael Varane til Lens, og han fik da også sine første seniorkampe for klubben, men da han var 18 år, gik turen videre til den spanske storklub, Real Madrid.

Real Madrid betalte lidt mere end 80 mio. kroner for den unge franskmand, og det skulle vise sig at være et rigtig godt køb for spanierne, da de endte med at få glæde af ham i mange år.

Det blev nemlig til hele ti sæsoner i den spanske storklub, hvor han spillede frem til sidste sommer. I alt spillede han 359 kampe for Real Madrid, og det blev til 17 scoringer og syv assists.

Varane var også med til at vinde et hav af titler med Real Madrid på de ti år i klubben. Det blev til tre spanske mesterskaber, en enkelt triumf i den spanske pokalturnering, tre spanske Super Cups. Fire gange var han også med til at vinde Champions League, og fire gange vandt de også VM for klubhold. Tre af gangene vandt de også den europæiske Super Cup.

Fortryder ikke skiftet til Manchester United

Sidste sommer, i 2021, var det så tiden til, at Varane skulle prøve noget nyt. Han havde i noget tid været sat i forbindelse med Manchester United, og det endte også med, at skiftet til den engelske klub gik igennem. Manchester United betalte Real Madrid 300 mio. kroner for den franske forsvarsspiller.

Den første sæson hos Manchester United blev en skuffelse for Varane, der døjede lidt med nogle skader, og i alt kun spillede 29 kampe for klubben. United endte på en skuffende sjetteplads i Premier League, og de var ikke i nærheden af at vinde en titel.

Omvendt kunne Varane se Real Madrid have en rigtig god sæson. De endte med at vinde det spanske mesterskab ret suverænt, og de vandt også Champions League, hvor de besejrede Liverpool i finalen.

Der har derfor også været nogle spekulationer om, at Varane skulle have fortrudt sit skifte til Manchester United, men det slår han dog fast, at han ikke har.

- Nej, overhovedet ikke. I fodbold skal man udfordre sig selv og prøve at forbedre sig. Jeg ville prøve en ny udfordring efter ti år det samme sted. Premier League er fantastisk, og Manchester United er en god klub. Jeg var ikke i tvivl om min beslutning, fortæller Varane til BBC.

Varane skrev under på en kontrakt med Manchester United, der gælder til sommeren 2025, og der er altså ikke noget, der tyder på, at han kommer til at forlade klubben her og nu.

Jagter stadig spillere

Mens det altså ikke ser ud til, at Varane er på vej ud, så kan det omvendt godt tyde på, at der er spillere på vej ind. Manchester United har allerede hentet spillere som Christian Eriksen, Lisandro Martinez og Tyrell Malacia til klubben denne sommer.

Transfervinduet lukker dog først ved udgangen af august, og der kan derfor stadig nå at ske en hel masse, hvilket der selvfølgelig også kan i Manchester United.

Der er en del rygter om forskellige spillere til Manchester United, men det ser ud til, at hvis der kommer til at ske mere i transfervinduet, så bliver det på de offensive pladser. Det fortæller klubbens manager, Erik ten Hag, i hvert fald.

- Vi har brug for flere muligheder rent offensivt. Det er helt tydeligt, og det er meget vigtigt, hvis vi skal opnå succes. Vi har heldigvis god tid endnu til at finde de rette spillere, lyder det fra den hollandske træner.

Erik ten Hag har overtaget styringen i Manchester United denne sommer efter Ralf Rangnick. Han er kommet til den engelske klub fra Ajax, hvor han havde masser af succes, og det håber de på, han kan bringe med videre.

Fodbold betting

bet365 bruger cookies

Vi bruger cookies til at levere en bedre og mere personlig service. For mere information, se vores Regler om cookies