Der er lagt op til en interessant kamp i Gruppe C, hvor Argentina og Mexico står overfor hinanden ved VM.
Den første runde i alle grupperne ved VM er afviklet, og nu sætter vi fokus på runde to, hvor alle holdene skal i kamp igen, og der er nogle interessante opgør at se frem til.
Hvis vi kigger over mod Gruppe C, så er der lagt op til en ganske spændende kamp her i anden runde, hvor der er lagt op til en duel mellem to offensive hold, når Argentina og Mexico byder hinanden op til dans.
Hvad: VM 2022
Hvor: Qatar
Hvornår: 20. november - 18. december
Streaming: TV2 og DR viser alle kampene
Odds: Brasilien 5.00, Argentina 6.50, Frankrig 7.00, England 9.00
En af de store historier ved årets VM-slutrunde i Qatar, den omhandler den argentinske stjerne, Lionel Messi. Den 35-årige Messi har antydet, at denne slutrunde bliver hans sidste med landsholdet, hvor han meget vel kan stå overfor et stop efter slutrunden.
Mange anser Messi som en af de bedste spillere nogensinde, eller måske endda den bedste, og han har da også haft en imponerende karriere indtil nu, hvor han har været med til at vinde nogle rigtig store trofæer gennem de seneste mange år.
De største triumfer har han fejret med Barcelona, hvor han har vundet ti spanske mesterskaber, syv spanske pokaltitler, otte spanske Super Cups, fire gange Champions League, tre gange VM for klubhold og tre europæiske Super Cups. Han er blevet kåret til årets spiller i La Liga ni gange.
Efter skiftet til PSG har han vundet det franske mesterskab og den franske pokalturnering. Hvis man i stedet kigger på hans personlige titler, så har han vundet Ballon d’Or syv gange, ligesom han er blevet topscorer i diverse turneringer et hav af gange.
Der er dog én titel, der mangler i Messis imponerende pokalskab. Sidste år vandt han Copa America sammen med Argentina. Det var den første titel, han vandt med det argentinske landshold, men han har endnu ikke vundet VM. Det er en vigtig titel for ham, og det kan blive hans sidste chance ved denne slutrunde i Qatar. Han vil være meget opsat på at få det til at ske.
VM: England og USA mødes ved VM
VM: Holland og Ecuador tørner sammen
Mens Argentina har vundet VM to gange i historien, så har de deltaget ved 18 ud af 22 VM-slutrunder i historien, og det er der ikke mange andre, der har formået at gøre ligesom dem.
En af de nationer der næsten har deltaget ved VM lige så mange gange som Argentina, det er faktisk modstanderne fra Mexico. Ved denne VM-slutrunde i Qatar deltager de for 17. gang, og det må siges at være ganske godt gået ud af 22 slutrunder.
Det er dog ikke de helt store resultater, Mexico har præsteret ved de slutrunder, de har deltaget i indtil videre. Deres bedste resultat har været, at de to gange har kvalificeret sig til kvartfinalen, hvilket skete i 1970 og 1986, og nu har de så chancen igen her i 2022.
Det er dog ikke fordi, Mexico ikke har vundet noget gennem årene. Det seneste de har vundet, det var Gold Cup tilbage i 2019, og det er en turnering, Mexico generelt har siddet godt på, da de har vundet den 11 gange gennem tiden.
Mexico har bl.a. også vundet Confederations Cup tilbage i 1999, ligesom de også har vundet guld ved OL, hvilket skete i 2012, så det er altså alligevel et hold, der har været vant til at vinde nogle ting.
Nu handler det dog først og fremmest om, at Argentina og Mexico skal møde hinanden i gruppen. Den kamp spilles lørdag den 26. november kl. 20:00 dansk tid. Opgøret afvikles på Lusail Stadium, hvor der er plads til 80.000 tilskuere.
Argentina og Mexico har stået overfor hinanden en del gange tidligere, og det er argentinerne, der har overhånden, da de har vundet de seneste tre indbyrdes kampe mod Mexico.
Vi bruger cookies til at levere en bedre og mere personlig service. For mere information, se vores Regler om cookies