Ecuador er et af de hold, der har været til VM færrest
gange, men nu får de chancen i Qatar også.
Det er langt fra hverdagskost, at Ecuador deltager, når der
er VM-slutrunde, men nu får de dog igen chancen for at være med, når der bliver
afviklet VM i Qatar fra næste måned.
Det bliver selvfølgelig interessant at se et af de hold, man
normalt ikke ser så meget til, når der er VM-slutrunde, og tiden må
selvfølgelig vise, om de kan gøre sig gældende.
Hvor: Qatar.
Hvornår: 20. november – 18. december.
Hvor kan man se det: TV2 og DR viser alle kampene.
Odds: Ecuador 151.00, Argentina 7.50, Spanien 9.00, Frankrig 7.00.
Årets slutrunde i Qatar er 22. gang i historien, der bliver
afholdt et VM, og mens nogle hold har været med mange gange, så er det lidt
noget andet for Ecuador. Det er nemlig kun fjerde gang, de skal være med til en
VM-slutrunde.
Den sydamerikanske VM-kvalifikation fungerer på den måde, at
alle holdene er samlet i én gruppe, og så er det de fire øverste hold, der
booker billet til VM. Her spillede Ecuador sig i top fire sammen med Brasilien,
Argentina og Uruguay, og derfor er de med ved slutrunden.
Det er altså ikke tit, Ecuador spiller med om de rigtig
sjove trofæer, og de har faktisk kun vundet en enkelt titel gennem tiden. Det
gjorde de tilbage i 2007, hvor de vandt de panamerikanske lege.
Det er som om, at de bedste spillere på Ecuadors hold er
blevet yngre på det seneste. Gennemsnitsalderen er faldet på deres spillere, og
dem der spiller i de bedste klubber i Europa, er også blevet yngre, og det er
nok dem, der skal tage ansvar på landsholdet nu.
Moises Caicedo er kun 20 år, og han skiftede i januar i år
til Brighton i Premier League, hvor han har fået en del spilletid. Trods sin
unge alder har den centrale midtbanespiller allerede nu spillet 25 landskampe
for Ecuador, og her er det blevet til to scoringer. Han kan få en vigtig rolle
på holdet ved VM.
Venstre backen Pervis Estupinan spiller også for Brighton i
Premier League. Han blev hentet til klubben fra Villarreal i sommerens
transfervindue for omkring 125 mio. kroner. Den 24-årige forsvarsspiller har
siden debuten i 2019 spillet 28 landskampe, og her har han bidraget med tre
scoringer.
Hos Leverkusen spiller den 20-årige centrale
forsvarsspiller, Piero Hincapie. Han har spillet for den tyske storklub siden
sidste sommer, og er en meget spændende ung spiller. Det er også allerede
blevet til 21 landskampe for Ecuador, siden han debuterede sidste sommer, og
han har bidraget med et enkelt mål.
Der er selvfølgelig også noget rutine på holdet. Den
32-årige angriber, Enner Valencia, har spillet for klubber som West Ham,
Everton og nu den tyrkiske storklub, Fenerbahce. Han fylder 33 år, inden
VM-slutrunden bliver sparket i gang, og han står noteret for 74 landskampe for
Ecuador, hvor han har scoret imponerende 35 mål.
Når man tænker på, at Ecuador ikke er et hold, der har været
med ved VM ret mange gange, så bliver de selvfølgelig heller ikke givet de
store chancer for at gå videre fra deres gruppe.
Dog kan man godt sige, at de har været ret heldige. De er
nemlig i Gruppe A sammen med Holland, Qatar og Senegal, og her er Holland nok
de helt store favoritter til at gå videre fra gruppen, da de har det bedste
hold på papiret.
Så ser det ud som om, at de tre andre hold skal slås om den
anden plads videre i turneringen, og her er det måske Senegal, der har en lille
fordel. Dog er det ikke fordi, de ser meget bedre ud end Ecuador, så der skal
ikke en helt stor overraskelse til, før Ecuador rent faktisk godt kan gå
videre. Qatar ligner på forhånd gruppens svageste hold.
Vi bruger cookies til at levere en bedre og mere personlig service. For mere information, se vores Regler om cookies