Den tidligere spanske landstræner, Luis Enrique, er klar til at blive klubtræner igen, men det bliver først i den kommende sæson.
Luis Enrique har været træner siden 2008, hvor han startede på Barcelonas akademi, og siden da har han været cheftræner for Roma, Celta Vigo, Barcelona og senest det spanske landshold.
Spanien var med ved VM i Qatar, som dog blev en stor skuffelse for dem, og efterfølgende valgte Enrique at stoppe som landstræner, og nu har spanierne valgt Luis de la Fuente, der tidligere stod i spidsen for U21-landsholdet, som ny landstræner.
"Hvem | |
Hvad | VM 2022 |
Hvor | Qatar |
Hvornår | 20. november - 18. december |
Streaming | TV2 og DR viser alle kampene |
Odds | Frankrig 2.10, Argentina 2.70, Kroatien 8.50, Marokko 10.00 |
Spanien gik videre fra gruppespillet som nummer to i deres gruppe, hvor de kun havde fire point efter et nederlag til Japan i den sidste gruppekamp, og i ottendedelsfinalen ventede et opgør mod Marokko, hvor spanierne var pæne favoritter.
Det gik dog ikke, som de havde håbet på, da den kamp måtte ud i straffesparkskonkurrence, og her måtte spanierne se sig besejret, og derfor skulle de hjem fra VM længe før, de ellers selv havde håbet på.
Luis Enrique er skuffet over, hvordan det gik for Spanien til VM i Qatar, og efter hans stop kommer han nu med en undskyldning for, at det ikke gik bedre for dem, end det gjorde. Han er meget ked af, at han ikke kunne føre holdet frem til mere.
- Selvfølgelig til de spillere, der har været eksemplariske i deres opførsel og trofaste over for den idé, der er blevet taget. Jeg er ked af, at jeg ikke kunne hjælpe jer mere. - Også til assistenterne, som arbejder utrætteligt for at hjælpe spillerne og staben i alt det, vi har brug for. Det har været meget specielt at være en del af dette.
- Det er tid til at sige farvel og i disse tilfælde bare en lille refleksion. Holdet har brug for support i al sin betydning, så Luis de la Fuente opnår alt det, han ønsker, lyder det fra den nu forhenværende spanske landstræner.
VM: Argentina løb over Kroatien i semifinalen
Efter stoppet som spansk landstræner er der sikkert flere klubber, der vil slikke sig om munden ved tanken om at få Enrique som ny træner. Det er nogle fine adresser, han har været på som træner indtil videre, og han har også nogle pæne bedrifter i bagagen.
Han har vundet to spanske mesterskaber, tre pokaltitler, den spanske Super Cup, Champions League, den europæiske Super Cup og VM for klubhold. Det hele er vundet med Barcelona. Han blev også kåret til Verdens bedste træner, da han stod i spidsen for den spanske storklub.
Man kan derfor godt forstå, hvis der er klubber, der begynder at have øjnene rettet mod Enrique, hvis de skal have ny træner, men de klubber der må være interesserede, skal nok væbne sig en lille smule med tålmodighed.
Den spanske træner fortæller godt nok, at han vil fortsætte med at være træner, og at han gerne vil ud og træne en klub igen, men han er ikke klar til at tage et nyt job, før den kommende sæson starter til sommer.
- Jeg vil gerne fortsætte med at være træner. Jeg kunne godt se mig selv tage over i en klub, hvor jeg kan udvikle større finesse og præcision, hvilket jeg ikke har kunne på landsholdet.
- Men det kommer nok først til at være i næste sæson. I morges fik jeg at vide, at jeg var blevet skrevet op til et mountainbike-løb, som jeg skal køre med min bror, lyder meldingen fra Enrique.
Luis Enrique startede som spansk landstræner tilbage i november 2019, så det er blevet til lige lidt mere end tre år på posten for ham.
Vi bruger cookies til at levere en bedre og mere personlig service. For mere information, se vores Regler om cookies