Den måske mest interessante kamp i gruppespillet skal vi kigge på her, hvor to europæiske giganter står overfor hinanden i Gruppe E.
Spanien og Tyskland er to hold, der altid er store forventninger til, når der spilles slutrunder, og ved VM i Qatar ville skæbnen altså, at de to nationer allerede står overfor hinanden i gruppespillet.
De er nemlig begge i Gruppe E, og det betyder, at to af de største hold allerede på dette tidspunkt i turneringen står overfor hinanden, og det kan blive et rigtigt spændende opgør.
Hvad: VM 2022
Hvor: Qatar
Hvornår: 20. november - 18. december
Streaming: TV2 og DR viser alle kampene
Odds: Brasilien 5.00, Argentina 6.50, Frankrig 7.00, England 9.00
Udover Spanien og Tyskland så er det Japan og Costa Rica, der er de to andre hold i Gruppe E, og der er ikke mange, der forventer, at de to hold kan være en alvorlig trussel mod spanierne og tyskerne i kampen om at gå videre fra gruppen.
Kigger man på FIFA’s Verdensrangliste så er Spanien og Tyskland også et godt stykke foran Japan og Costa Rica, så på den måde vil det også være meget skuffende for de to europæiske nationer, hvis de ikke kommer til at spille de afgørende kampe ved slutrunden i Qatar.
Der er også noget med erfaringen fra de store VM-slutrunder, når man kigger på de fire hold. Det er ikke så mange gange, Japan og Costa Rica har været med ved et VM, mens det omvendte er tilfældet for Spanien og Tyskland.
VM i Qatar er 22. gang i historien, der bliver afholdt en VM-slutrunde, og det er 16. gang, Spanien skal være med, mens det er 20. gang, Tyskland er kvalificeret. Det er altså ikke mange slutrunder gennem årene, de to store fodboldnationer er gået glip af.
Alle forventer, at Spanien og Tyskland kommer videre fra gruppen, og kommer til at spille en rolle videre hen i turneringen, og det vil være en kæmpe skuffelse i begge lande, hvis billetten videre fra gruppen ikke bliver booket.
VM: Frankrig spiller mod Danmark
VM: Argentina spiller mod Mexico
Historisk set har Tyskland haft større succes end Spanien ved VM-slutrunderne gennem tiden. Tyskerne har nemlig vundet fire Verdensmesterskaber, i 1954, 1974, 1990 og 2014. Udover det har de været i finalen fire gange, hvor de har tabt, og fire gange er de også blevet nummer tre ved en VM-slutrunde. Tyskland har været en stor magtfaktor.
Spanien har kun været i en enkelt VM-finale, som de dog også vandt. Det var tilbage i 2010, og det er altså den hidtil eneste VM-pokal, der står i deres pokalskab. Selvom Spanien bliver betragtet som en af de helt store nationer, er der altså alligevel et stykke op til Tysklands meritter ved VM.
Hvis man tager et kig på FIFA’s Verdensrangliste, så ser man dog, at Spanien lige nu er højere placeret end Tyskland. Spanien ligger nummer syv, mens Tyskland ligger nummer 11, og Tysklands hold er måske heller ikke helt så stærkt, som det var for bare et par år siden.
De profiler der gjorde Tysklands hold så godt for nogle år siden, er jo blevet ældre, og man har endnu ikke for alvor set, om der er andre, der er klar til at tage over for dem. Men de kan jo bevise sig ved denne slutrunde.
På Spaniens hold er det måske lidt det samme, men her kender man dog også kvaliteten på de unge spillere, der er med. De kommer fra den helt store hylde af klubber, og har i hvert fald bevist sig der. Nu skal de dog også bevise sig på landsholdet.
Tyskland har revanche til gode mod Spanien fra det seneste indbyrdes opgør mellem de to nationer. I november 2020 tørnede de sammen i Nations League, og det endte med at blive en rigtig dårlig oplevelse for tyskerne. Den kamp vandt spanierne nemlig med hele 6-0, hvor tre af målene blev scoret af Ferran Torres.
Nu mødes de så igen ved VM i Qatar, og gruppekampen mellem de to spilles søndag den 27. november kl. 20:00 dansk tid. De mødes på Al Bayt Stadium, hvor der er plads til 60.000 tilskuere.
Vi bruger cookies til at levere en bedre og mere personlig service. For mere information, se vores Regler om cookies