Gå til indhold
spillemyndigheden Ansvarsfuldt spil
da-dk GÅ TIL bet365 Sport
Milan skal på jagt efter vigtige point mod Lecce.
  1. Fodbold
  2. VM

VM: Frankrig spiller mod Danmark

Danmark har haft et godt tag på Frankrig på det seneste, men kan de fortsætte med det under VM i Qatar?

Der er lagt op til et spændende opgør i Gruppe D ved VM-slutrunden i Qatar, når Frankrig og Danmark byder hinanden op til dans i anden runde i gruppespillet.

De to hold er på forhånd blevet udråbt som de to favoritter til at gå videre fra gruppen, så det kan blive meget spændende at se dem krydse klinger med hinanden for at se, hvordan styrkeforholdet ser ud mellem de to hold.

Hvad: VM 2022 
Hvor: Qatar 
Hvornår: 20. november - 18. december 
Streaming: TV2 og DR viser alle kampene 
Odds: Brasilien 5.00, Argentina 6.50, Frankrig 7.00, England 9.00

Frankrig skal forsøge at genvinde VM

Frankrig er en stor fodboldnation, og der er også store forventninger til dem i Qatar. De har en af de bedste trupper ved slutrunden, og kigger man på oddset, bliver de også betegnet som en af de helt store favoritter til at blive Verdensmestre.

Det er sket to gange tidligere, at Frankrig er blevet Verdensmestre. Første gang de gjorde det, var tilbage i 1998, hvor de vandt VM på hjemmebane, og 20 år senere gjorde de det igen, da der blev afholdt VM i Rusland for fire år siden i 2018.

Det betyder, at Frankrig er forsvarende Verdensmestre, og skal forsøge at vinde VM igen denne vinter i Qatar. Det skal de med spillere som Kylian Mbappe, Karim Benzema, Ousmane Dembele, Kingsley Coman og Raphael Varane. Det er i hvert fald et hold, man godt kan tillade sig at have forventninger til.

Udover de to Verdensmesterskaber har Frankrig også vundet andre titler. De har bl.a. også været Europamester to gange, i 1984 og 2000. Så de var altså Verdensmester og Europamester samtidig. Det var nogle gode år for dem.

Frankrigs seneste titel var så sent som sidste år, hvor de vandt Nations League, og de har også to gange tidligere vundet Confederations Cup. Det gjorde de i 2001 og 2003, så det er et hold, der har vundet en del.

Relaterede artikler

VM: Holland og Ecuador tørner sammen

VM: England og USA mødes ved VM

Kan Danmark fortsætte med at besejre Frankrig?

I sommeren 2020 blev Kasper Hjulmand ansat som ny landstræner for Danmark efter Åge Hareide, og han fik Morten Wieghorst som assistent. De to har et godt kendskab til hinanden, da de tidligere har arbejdet sammen hos FC Nordsjælland.

Det danske landshold har fået et andet udtryk, efter Hjulmand har overtaget styringen med holdet, og det har klædt dem. I takt med spillet på banen er blevet bedre, er resultaterne også fulgt med. Det har set godt ud de seneste par år.

Ved sidste sommers EM-slutrunde fik Danmark især vist sig rigtig godt frem, hvor de gik videre fra gruppen, og efterfølgende slog Wales og Tjekkiet, inden England dog viste sig at være en for stor mundfuld i semifinalen, og det derfor blev endestationen for danskerne efter en flot slutrunde.

Gennem hele kvalifikationen til VM-slutrunden var Danmark også helt suveræne, og de så også rigtig gode ud ved Nations League, hvor et nederlag til Kroatien i den sidste kamp i gruppen dog betød, at det var kroaterne, der spillede sig videre til Final Four i stedet for Danmark.

Danmark viste sig dog at have et rigtig godt tag på netop de kommende modstandere fra Frankrig i Nations League, da de var i gruppe sammen. Her vandt danskerne begge indbyrdes opgør, både i Frankrig og i Danmark, hvor de altså satte franskmændene til vægs.

Dermed har Danmark vundet de to seneste indbyrdes opgør mod Frankrig, og det kan ikke undgås andet, end at franskmændene må have noget respekt for Danmark inden deres kamp ved VM, selvom Frankrig har den stærkeste trup.

Frankrig og Danmark tørner sammen lørdag den 26. november kl. 17:00 dansk tid, og den kamp spilles på Stadium 974, hvor 40.000 tilskuere kan overvære opgøret.

Relaterede artikler

bet365 bruger cookies

Vi bruger cookies til at levere en bedre og mere personlig service. For mere information, se vores Regler om cookies

Ny hos bet365? Få dine væddemålskreditter

Opret

Kvalificerende indbetaling kræves. Gevinster er eksklusive indsats for væddemålskreditter. Regler, tidsbegrænsninger og undtagelser gælder