Gå til indhold
spillemyndigheden Ansvarsfuldt spil
Opret konto
I denne artikel kigger vi på de bedste spillere ved VM i Qatar.
  1. Fodbold
  2. VM

VM: Gruppe H optakt

Portugal er favoritter i Gruppe H, som godt kan gå hen og blive en underholdende gruppe ved VM-slutrunden.

Udover Portugal så er Uruguay, Ghana og Sydkorea med i Gruppe H ved dette års VM i Qatar, og det er altså en gruppe, hvor alle holdene er fra forskellige kontinenter.

Det kan derfor godt blive en af de mere underholdende grupper, da det kan være nogle helt forskellige måder at spille fodbold på, men det er alligevel Portugal og Uruguay, der er favoritterne i gruppen.

"
Hvem
Hvad VM
Hvor Qatar
Hvornår 20. november - 18. december
Streaming TV2 og DR viser alle kampene
Odds Brasilien 5.00, Frankrig 7.00, Argentina 7.50, England 8.00
"

Hvis Portugal lever op til deres favoritværdighed, og spiller sig videre fra gruppen, så kan man få odds 1.18 på det udfald. Der regnes også med, at Uruguay går videre fra gruppen, og det giver 1.50. Både Ghana og Sydkorea bliver betegnet som outsidere, og de giver hhv. odds 3.25 og 3.25, hvis de går videre fra gruppespillet.

Holdenes tidligere resultater ved VM

Portugal har fået stablet et rigtig godt hold sammen, og har de senere år leveret nogle rigtig fine resultater. Man skal dog mange år tilbage for at finde deres bedste resultat ved en VM-slutrunde. Det finder man tilbage i 1966, hvor de sluttede som nummer tre, og det resultat vil de forsøge at leve op til i denne sæson.

Ghana har ikke været med ved ret mange VM-slutrunder gennem tiden, men den mest mindeværdige af dem for dem var helt klart tilbage i 2010, hvor de spillede sig frem til kvartfinalen, som er deres bedste resultat nogensinde ved et VM. Der er nok ikke mange, der tror på, at de kan gentage den bedrift i år.

Uruguay er det eneste hold i gruppen, der tidligere har været Verdensmestre. Faktisk har de været det to gange i historien, i 1930 og 1950, og det har været store resultater for dem. Selvom de er favoritter til at gå videre fra gruppen, så er det dog svært at se, at de skal kunne gentage det i Qatar.

Sydkorea er ikke et hold, man har de helt store forventninger til, men faktisk har de leveret et rigtig flot resultat tidligere. Ved VM i 2002 kom de i semifinalen, som de dog tabte, og senere tabte de også bronzekampen. Men de fik dog en flot fjerdeplads.

Relaterede artikler

VM: Optakt til Gruppe D

VM: Gruppe E optakt

VM: Alle kampe og datoer

Hvilke spillere skal man holde øje med i Gruppe H?

Cristiano Ronaldo er selvfølgelig stadig den helt store stjerne hos Portugal. Han scorer en masse mål på landsholdet, og denne VM-slutrunde bliver med stor sandsynlighed hans sidste. Portugal har da også andre store profiler som Bernardo Silva, Bruno Fernandes og Joao Cancelo, der alle spiller i toppen af Premier League.

Hos Uruguay skal man nok holde øje med Darwin Nunez, der blev købt for et stort beløb af Liverpool i sommerens transfervindue. Udover ham så vil de to rutinerede angribere, Edinson Cavani og Luis Suarez, nok også spille deres chance ved slutrunden.

Arsenals midtbanespiller, Thomas Partey, bliver en profil for Ghana ved VM i Qatar. Inaki Williams er en spændende tilføjelse til landsholdet, efter han skiftede statsborgerskab fra spansk, så han kan være med til VM. De to Ayew-brødre, Jordan og Andre, vil også være nogen, man skal holde øje med.

Hos Sydkorea er der én spiller, der overstråler alle de andre. Det er Tottenhams Heung-Min Son, der uden sammenligning er den største stjerne på landsholdet, og ham alle forventer sig en masse af.

Hvem vinder Gruppe H?

Portugal er favoritter til at vinde gruppen, og det er også dem, der har det stærkeste hold. Især på de offensive pladser ser det godt ud for dem, og hvis de rammer deres niveau, så skal der meget til at stoppe dem.

Det forventes også, at Uruguay går videre fra gruppen. De har da også et stærkt hold, men hvis ikke de spiller op til deres bedste, så kunne der muligvis godt lure en overraskelse her, hvis enten Sydkorea eller Ghana rammer de rigtige dage.

Relaterede artikler

bet365 bruger cookies

Vi bruger cookies til at levere en bedre og mere personlig service. For mere information, se vores Regler om cookies