Gå til indhold
spillemyndigheden Ansvarsfuldt spil
da-dk GÅ TIL bet365 Sport
AS Roma-spilleren Nicolò Zaniolo indikerer, at han kan være på vej væk fra den italienske liga.
  1. Fodbold
  2. VM

VM: Hjulmand er tilfreds med Dolbergs form

Den danske landstræner, Kasper Hjulmand, er tilfreds med Kasper Dolbergs form, efter han har valgt at udtage ham til VM.

Tidligere i denne uge satte den danske landstræner, Kasper Hjulmand, de første navne på de spillere, der skal med til Qatar og forsvare de danske farver under vinterens VM-slutrunde.

Der er stadig nogle få navne, der ikke er blevet udtaget endnu, men størstedelen er der blevet sat navn på, og det er ikke de store overraskelser, der præger det hold, der er udtaget indtil videre.

"
Hvem
Hvad VM
Hvor Qatar
Hvornår 20. november - 18. december
Streaming TV2 og DR viser alle kampene
Odds Brasilien 5.00, Argentina 6.50, Frankrig 7.00, England 9.00
"

Kasper Dolberg er udtaget

En af de spillere der har været lidt tvivl om, har været Kasper Dolberg. Der er flere angribere at vælge imellem til den danske trup, og Hjulmand har tidligere lagt vægt på, at spillerne skulle have spilletid.

Det har Dolberg dog ikke fået voldsomt meget af på det seneste. Han skiftede Nice ud med Sevilla på en lejeaftale i sommerens transfervindue, og indtil videre har han fået spilletid i otte kampe for det spanske hold, og han har endnu ikke scoret.

Der var lidt det samme problem med Dolberg op til EM-slutrunden sidste sommer, så det er ikke så uvant for Hjulmand, men landstræneren mener dog, at angriberen står bedre nu, end han gjorde dengang.

- Jeg kan jo ikke sidde her og sige, at det er optimalt med stort set alle vores angribere. Kasper har ingen problemer med sine ben. Det er ikke noget med, at han er skadet. Vi har gjort alt, hvad vi kunne, og jeg har også været nogle dage nede i Sevilla.

- Vi arbejder tæt sammen med dem, og vi ved præcist, hvilket ‘load’ han har fået. De træner rigtig godt på ham, så jeg har en fornemmelse af, at han trænings- og formmæssigt faktisk er et bedre sted, end hvor han var inden EM.

- Han står rigtig godt. Så må vi håbe på, som det er sket ofte, når vi er samlet, at vi finder sammen. Vi håber, at han finder timingen i spillet, som nok er mest det, der er på spil, siger Hjulmand om den 25-årige Dolberg.

Relaterede artikler

VM: Alle kampe og datoer

VM: Gruppe H optakt

VM: Gruppe G optakt

Wass glæder sig til slutrunden

En af de andre spillere der også er blevet udtaget til det danske hold, der skal med til VM, det er den 33-årige Daniel Wass, der siden sommerens transfervindue har optrådt for Brøndby i Superligaen.

Han har gennem sin karriere spillet 44 landskampe for Danmark, men han har aldrig været med ved en VM-slutrunde. Han blev sorteret fra tilbage i 2018, men nu skal han altså med til Qatar, og det betyder rigtig meget for den rutinerede spiller.

- Jeg glæder mig helt vildt og er stolt over at blive udtaget. Det er klart, at VM er noget af det største, som man kan komme med til som fodboldspiller. At jeg har været med til at kvalificere os til VM, og nu skal ned og repræsentere Danmark, er det fedeste, siger Wass.

Siden Kasper Hjulmand blev dansk landstræner, har Daniel Wass været mere eller mindre fast med på holdet, og han var også med til EM-slutrunden sidste sommer. På trods af det var Wass dog ikke selv helt sikker på, at han ville blive udtaget til VM.

- Der er altid en lille tvivl i ens hoved, da der er en stor konkurrence på alle pladser. Man skal aldrig føle sig helt sikker, lyder det til slut fra den rutinerede spiller.

VM i Qatar starter den 20. november, og Danmark skal i gruppespillet op imod Tunesien, Australien og Frankrig. Sammen med Frankrig er de favoritter til at gå videre fra gruppen, og det vil derfor nok være en stor skuffelse, hvis det ikke lykkes for danskerne.

Relaterede artikler

bet365 bruger cookies

Vi bruger cookies til at levere en bedre og mere personlig service. For mere information, se vores Regler om cookies

Ny hos bet365? Få dine væddemålskreditter

Opret

Kvalificerende indbetaling kræves. Gevinster er eksklusive indsats for væddemålskreditter. Regler, tidsbegrænsninger og undtagelser gælder