Gå til indhold
spillemyndigheden Ansvarsfuldt spil
da-dk GÅ TIL bet365 Sport
Vi tager et kig på, hvordan det danske landshold kan se ud i 2026.
  1. Fodbold
  2. VM

VM: Hvordan ser Danmarks hold ud i 2026?

Flere spillere fra det danske landshold kan være væk til næste VM-slutrunde, og derfor kigger vi nu på, hvem der kan komme ind.

Det var ikke den store succes for Danmark ved VM i Qatar, hvor de måtte tage hjem efter gruppespillet, så det blev kun til de tre gruppekampe, hvilket var en stor skuffelse.

I 2026 er der igen VM, denne gang i USA, Mexico og Canada, og vi vil her kigge lidt på, hvordan det danske hold kan komme til at se ud til den tid. Hvem kan ryge ud, og hvem kan komme ind?

Hvem i den nuværende trup kan ryge ud?

Det danske landshold havde en trup på 26 spillere med til VM i Qatar, og det hold havde en gennemsnitsalder på 27 år. Der var ikke meget forskel til det hold, der repræsenterede Danmark ved VM sidste sommer.

Når der er VM igen i 2026, håber Danmark selvfølgelig på at være kvalificeret, men der er nok nogle af de spillere, der var med ved denne slutrunde, som ikke er med om tre og et halvt år. Dem vil vi forsøge at pege ud her.

Kasper Schmeichel vil være 39 år ved næste VM-slutrunde, og derfor er det nok tvivlsomt, om den rutinerede målmand spiller til den tid, og det samme er tilfældet med anfører, Simon Kjær, der vil være 37 år til den tid. Han spillede heller ikke de to sidste gruppekampe ved VM i Qatar.

Daniel Wass vil også være 37 år til næste VM-slutrunde, og da han samtidig ikke er en af de første på holdkortet længere, så kan man også godt forestille sig, at dette var den sidste VM-slutrunde for ham.

Spillere som Martin Braithwaite, Nicolai Boilesen og Jens Stryger Larsen, er heller ikke ligefrem store profiler på landsholdet længere, og da de vil være 34-35 år ved VM i 2026, så er det langt fra sikkert, at de vil være med til den tid.

Relaterede artikler

VM: Argentina vandt VM

VM: Slutrundens bedste hold - Målmand og forsvar

Disse spillere kan få vigtig rolle på landsholdet

Spillere som Christian Eriksen, Thomas Delaney og Andreas Cornelius vil være 33-34 år ved slutrunden i 2026, og det er sandsynligt, at de kommer med til VM der, men det er måske ikke i de samme fremtrædende roller, som de har haft tidligere.

Af de spillere der har været med i truppen i Qatar, vil det nok være navne som Joachim Andersen, Andreas Christensen, Victor Nelsson, Joakim Mæhle, Pierre-Emile Højbjerg, Andreas Skov Olsen, Jesper Lindstrøm og Mikkel Damsgaard, der vil være nogle af de vigtigste spillere på holdet.

På målmandsposten kan der være kommet en større udskiftning, da andenmålmand, Frederik Rønnow er 30 år nu, og her er det sandsynligt, at Oliver Christensen, der var tredjemålmand i Qatar, kan være den nye førstemålmand. Mads Hermansen fra Brøndby byder sig også godt til.

Andre spillere der ikke har været med i truppen til VM-slutrunden i Qatar kommer også til at byde sig til. På midtbanen føler Philip Billing ikke, at han har fået en fair chance på landsholdet, og han vil være 30 år i 2026, så det er slet ikke for sent for ham. Han skal bare have chancen.

Den 23-årige Morten Hjulmand kan også være et godt bud. Han spiller for Lecce i Italien, og hvis han fortsætter sin flotte udvikling, vil han også være svær at komme udenom for landstræneren.

En af de mest lovende danske spillere lige nu er den kun 19-årige angriber, Rasmus Højlund. Han spiller for den italienske storklub, Atalanta, og var ikke med i truppen til VM. Han har vist rigtig gode takter over en længere periode nu, og der er ingen tvivl om, at han er fremtidens angriber på landsholdet. Han vil helt sikkert være med i 2026.

Relaterede artikler

bet365 bruger cookies

Vi bruger cookies til at levere en bedre og mere personlig service. For mere information, se vores Regler om cookies

Ny hos bet365? Få dine væddemålskreditter

Opret

Kvalificerende indbetaling kræves. Gevinster er eksklusive indsats for væddemålskreditter. Regler, tidsbegrænsninger og undtagelser gælder