Cristiano Ronaldos VM i Qatar har været lidt op og ned, og vi kommer til at dykke lidt nærmere ned i det her.
Ved en VM-slutrunde er Verdens bedste fodboldspillere samlet ét sted, og det har da også været tilfældet ved årets VM i Qatar. Mange af de helt store stjerner har været til stede.
En af dem der har været der, er den portugisiske superstjerne, Cristiano Ronaldo, og i denne artikel vil vi dykke lidt ned i, hvordan VM-slutrunden har været for ham.
"Hvem | |
Hvad | VM 2022 |
Hvor | Qatar |
Hvornår | 20. november - 18. december |
Streaming | TV2 og DR viser alle kampene |
Odds | Frankrig 2.10, Argentina 2.70, Kroatien 8.50, Marokko 10.00 |
I starten af februar fylder Cristiano Ronaldo 38 år, så hans alder taget i betragtning kunne man godt forestille sig, at dette års VM i Qatar ville være den sidste VM-slutrunde, den portugisiske stjerne ville komme med til.
Ronaldo fik da også en ganske god start på VM-slutrunden i Qatar, da han var med fra start i Portugals første gruppekamp mod Ghana. Den kamp endte Portugal med at vinde med 3-2, og det var Ronaldo, der satte gang i tingene, da han scorede kampens første mål fra straffesparkspletten.
Den scoring var samtidig med til at skrive Ronaldo ind i historiebøgerne endnu en gang. Målet gjorde nemlig Ronaldo til den første spiller nogensinde, der har scoret ved fem forskellige VM-slutrunder. Han har nu scoret både i 2006, 2010, 2014, 2018 og altså i 2022.
I portugisernes anden gruppekamp mod Uruguay var Ronaldo også med fra start, men her blev det ikke til nogen scoring fra ham, og han blev skiftet ud med ti minutter tilbage. Det samme var udfaldet i den sidste gruoppekamp mod Sydkorea, hvor han dog blev skiftet ud med 25 minutter tilbage.
Status var derfor, at Ronaldo tegnede sig for en enkelt scoring i gruppespillet, og han spillede ikke fuld tid i nogle af de tre kampe. Ronaldo må ellers nok betegnes som den helt store stjerne på det portugisiske hold, men niveauet i de tre gruppekampe var nok bare heller ikke tilfredsstillende for hverken ham selv eller Portugal.
Ronaldo har også haft andre ting at tænke på under VM, end bare det der er sket inde på banen. Der blev nemlig skabt en del stormvejr udenfor banen, da han fik ophævet sin kontrakt med Manchester United, hvor han var havnet i unåde.
Derfor skal portugiseren altså også på jagt efter en ny klub, og selvom meldingerne er gået på, at det ikke har haft nogen betydning for ham, så er det svært at se, at alt det ikke også skulle have fyldt noget oppe i hovedet på ham.
Hans popularitet i Portugal ser ud til at være dalet lidt under dette VM i Qatar, og selvom han havde været med til at kvalificere holdet til ottendedelsfinalen efter de tre gruppekampe, så blev han sat ud på bænken, da de skulle spille mod Schweiz.
Der var selvfølgelig en del fokus og opmærksomhed omkring, at Ronaldo startede kampen på bænken for det portugisiske landshold, hvilket ikke er noget, man har været vant til at se i rigtig mange år.
Umiddelbart er der heller ikke nogen fortrydelse i Portugal over, at man valgte at bænke Ronaldo til kampen mod Schweiz i ottendedelsfinalen. Det var nemlig Goncalo Ramos, der startede inde i stedet for Ronaldo, og den unge spiller scorede tre af holdets mål i den knusende sikre sejr på 6-1.
Ronaldo kom på banen i stedet for Ramos, da der manglede et kvarter, og der var portugiserne allerede foran med 5-1, så der var kampen afgjort, og Ronaldo fik da heller ikke udrettet så meget.
Spørgsmålet nu er så, hvordan Ronaldos fremtid på landsholdet ser ud. Er han med, eller er han ikke med i fremtiden? Og hvordan bliver hans rolle? Det bliver interessant at følge med i.