Der er fuld gang i VM-slutrunden, og det er anden runde i gruppespillet, vi kigger frem mod i denne artikel, hvor vi både skal forbi Gruppe C og Gruppe E for at finde vores kampe.
Det er nogle af de hold, man måske ikke altid har så meget fokus på, der skal spille mod hinanden i disse to kampe, og det kan godt ende med at blive interessant at se de kampe.
Hvad: VM 2022
Hvor: Qatar
Hvornår: 20. november - 18. december
Streaming: TV2 og DR viser alle kampene
Odds: Brasilien 5.00, Argentina 6.50, Frankrig 7.00, England 9.00
I Gruppe C er der lagt op til en duel mellem Polen og Saudi Arabien, og det ser ud til at blive en kamp mellem to hold, der har nogle forskellige ambitioner i denne VM-slutrunde.
Argentina er det stærkeste hold i gruppen, men Polen har nok også forventninger om, at de har mulighed for at gå videre fra gruppen sammen med dem. De skal nok slås med Mexico om en billet videre, og det bliver lidt spændende at se, hvem der trækker det længste strå, og sniger sig videre.
Det er 9. gang, Polen er med til en VM-slutrunde, så det er ikke fordi, de har voldsom meget erfaring fra den helt store scene, men med Robert Lewandowski i topform, så er der i hvert fald garant for mål, og så er det ikke utænkeligt, at han kan være forskellen på, om de skal videre eller ej.
Saudi Arabien er med til en VM-slutrunde for 6. gang, og med alt respekt for dem så er de klart det svageste hold i gruppen, og der er nok ikke mange, der regner med, at de kan spille med om de to interessante placeringer i gruppen.
For deres vedkommende vil det derfor ikke være nogen overraskelse, hvis de ikke spiller sig videre fra gruppen. De har nok heller ikke selv de store forventninger, de er nok bare glade for at være med i Qatar.
VM: England og USA mødes ved VM
VM: Holland og Ecuador tørner sammen
Kampen i Gruppe E står mellem Japan og Costa Rica, og det ser også ud til at være et opgør mellem de to svageste hold i den gruppe, hvor Tyskland og Spanien er de to andre hold, de skal konkurrere mod.
Både Tyskland og Spanien har en glorværdig historie og nogle rigtig stærke hold, så alle forventer helt sikkert, at det bliver de to europæiske giganter, der går videre fra gruppen, og at Japan og Costa Rica kommer til at spille andenviolin i den gruppe.
Hvis man kigger på FIFAs Verdensrangliste, så er Japan og Costa Rica da også noget længere nede end de to andre hold i gruppen. Japan er placeret som nummer 24, mens Costa Rica er nummer 31, så på den måde kan der godt være lagt op til et jævnbyrdigt opgør mellem de to nationer.
Det bliver da også en kamp uden de helt store stjerner på banen, men hos Japan kan man nok forvente sig mest af Takehiro Tomiyasu, Takefusa Kubo og Daichi Kamada, mens det hos Costa Rica nok mest er spillere som Keylor Navas, Joel Campbell og Juan Pablo Vargas man skal forvente sig mest af.
Det er første gang, at Japan og Costa Rica møder hinanden i VM-sammenhæng, men de to nationer har faktisk spillet mod hinanden i tre venskabskampe siden 2002. Her har Japan været det bedste hold, da den første kamp endte 1-1, mens japanerne har vundet de sidste to med 3-1 og 3-0.
Nu er situationen dog en noget anden, når de mødes ved VM i Qatar. Opgøret mellem Japan og Costa Rica spilles søndag den 27. november kl. 11:00 dansk tid, og de mødes på Ahmed bin Ali Stadium, hvor der er plads til 40.000 tilskuere.
Vi bruger cookies til at levere en bedre og mere personlig service. For mere information, se vores Regler om cookies