Gå til indhold
spillemyndigheden Ansvarsfuldt spil
GÅ TIL bet365 Sport
cykling
  1. Cykling

Vuelta a Espana: 12. etape

Det er ikke den sværeste bjergetape, der venter på 12. etape, men et går dog opad til målstregen på denne etape.

Vuelta a Espana er i gang, og det er årets sidste Grand Tour. Her giver vi dig et overblik over, hvordan dagens etape i løbet kommer til at se ud.

Dagens etape er en kort en af slagsen

Den etape rytterne skal ud på i dag, er en af de korteste i årets Vuelta a Espana, da der kun skal tilbagelægges 137 km., før den er overstået.

Rytterne skal i dag fra Orense til Estacion de Montana Manzaneda, hvor målstregen findes på stigningen. Det forventes, at der skal bruges lidt mere end tre timer på cyklen på denne etape, før man er kommet fra start til mål.

Det er 13 år siden, dagens målstigning sidst blev benyttet i Vuelta a Espana, og det er faktisk den eneste gang, der har været målstreg på stigningen. Dengang var det franske David Moncoutie, der vandt etapen.

Det hele skal også afgøres på stigningen i dag, og i løbet af ruten kan man holde sig lidt frisk, da de store udfordringer ikke kommer, før rytterne når til dagens store stigning.

Ikke den sværeste bjergetape

Dagens etape bliver betegnet som en bjergetape, og det gør den udelukkende fordi, der er den afsluttende stigning, hvor målstregen findes. Det er den eneste kategoriserede stigning, der er at finde på dagens etape.

Det er et kuperet terræn, der skal køres i det meste af dagen, men der er ikke noget, der bør skabe de store problemer, før de når til dagens kategori 1-stigning, og her bliver det interessant at se, hvordan rytterne står, når de kommer her til.

Stigningen er lidt mere end 15 km. lang, så der er masser af muligheder for at prøve hinanden af op mod toppen, men det er dog ikke den sværeste stigning, da den i gennemsnit kun er på 4,7%, så det er måske heller ikke her, de store favoritter skal prøve hinanden af.

Der er dog lige en lille periode, hvor den stiger med 12%, og her kan der godt ske noget. Der venter i alt 3088 højdemeter på etapen, så det er heller ikke en af de dage, hvor det går allermest opad, men man skal alligevel vise, at man kan være med på denne etape, hvis man vil lave store resultater.

Ikke den store klassementskamp

Da feltet i Vuelta a Espana også var forbi stigningen på Manzaneda, var det en udbryder, der tog etapesejren. Alligevel blev der dog efterfølgende også skabt lidt røre i klassementskampen.

På denne etape ser det dog umiddelbart ikke ud til, at der kommer de store forskelle blandt favoritterne, der ikke burde have problemer med at følge med mod afslutningen på dagen.

Man skal dog lige have et øje på, hvordan vinden er, når rytterne kommer til målstigningen, for det kan selvfølgelig ikke udelukkes, at der er nogen, der vil forsøge at skabe lidt ballade blandt favoritterne.

Det ligner dog, at det bliver et udbrud, der kommer til at holde hjem, men det skal selvfølgelig også være ryttere, der har gode bjergben, der kan komme til at afgøre det mellem sig, når det spidser til.

Relaterede artikler

bet365 bruger cookies

Vi bruger cookies til at levere en bedre og mere personlig service. For mere information, se vores Regler om cookies

Ny hos bet365? Få dine væddemålskreditter Opret

Kvalificerende indbetaling kræves. Gevinster er eksklusive indsats for væddemålskreditter. Regler, tidsbegrænsninger og undtagelser gælder