Årets sidste Grand Tour står for døren, når Vuelta a Espana bliver sat i gang i Spanien i den kommende weekend.
Det er årets sidste store etapeløb, der skal køres på de spanske veje de næste tre uger, og der er selvfølgelig også nogle danske ryttere med, der skal vise sig frem i Spanien.
I denne artikel vil vi give et lille overblik over de danskere, der er blevet offentliggjort af deres hold til at være med i Vuelta a Espana.
Tidligere på sommeren vandt Jonas Vingegaard Tour de France for andet år i træk, og efter den triumf var han ikke sen til at meddele, at han også ville stille til start i årets Vuelta a Espana.
Med de resultater den danske rytter har med i bagagen, så er der selvfølgelig ingen tvivl om, at Vingegaard kommer til Spanien for at vinde Vuelta a Espana, og man skal ikke tage fejl af, at det vil være en kæmpe bedrift, hvis han tager både Touren og Vueltaen samme år.
Danskeren er selvfølgelig kaptajnen på Jumbo-Vismas hold, og han har et rigtig godt hold til at hjælpe ham på hans mission for at vinde løbet, men hvis det skulle vise sig, at Vingegaard ikke har benene efter et hårdt Tour de France, så er der også andre muligheder på holdet.
Primoz Roglic er nemlig også med for Jumbo-Visma, og han kan også meget sandsynligt køre med om den samlede sejr. Så hvis Vingegaard ikke helt har formen til at køre om sejren, så kan han helt sikkert hjælpe Roglic.
Der var ret mange danskere med til årets Tour de France, men en af dem der ikke stillede til start, det var Andreas Kron, der kører for Lotto Dstny.
Det var endda ham selv, der meldte fra, da han ikke mente, hans form var god nok til at køre det franske etapeløb, så det bliver selvfølgelig interessant at se, hvordan formen ser ud for ham nu, når han stiller til start i Spanien.
Missionen for Lotto Dstny er at forsøge at vinde så meget som muligt under Vuelta a Esoana. De kommer ikke med en stor favorit til at vinde løbet, så de skal bare ud og skrabe så mange point sammen som muligt.
Det kan de gøre ved at vinde nogle etaper, og her kunne Kron godt være en mulighed, hvis han kommer afsted i et udbrud. Han kan levere en hurtig afslutning, så der kan måske godt vente en etapesejr til ham.
Hos Soudal-Quick Step har de den danske rytter, Casper Pedersen, og det er måske lidt overraskende, at han nu skal være med i Vuelta a Espana.
Han havde nok drømt om at være med i Tour de France tidligere på sommeren, men han var indblandet i et styrt ved DM, og så var hans chancer for at være med i Frankrig helt væk.
Han stiller til start i Spanien som hjælperytter for Remco Evenepoel, og han skal forsøge på at hjælpe ham til at vinde det samlede løb, da han er holdets helt store håb. Det bliver dog noget af en opgave for ham.