Gå til indhold
spillemyndigheden Ansvarsfuldt spil
GÅ TIL bet365 Sport
cycling
  1. Cykling

Vuelta a Espana: Ikke mange danskere i årets løb

Der er ikke så mange danske ryttere, der stiller til start ved årets sidste Grand Tour, Vuelta a Espana.

Vi er nået til årets sidste Grand Tour, Vuelta a Espana, der er det sidste store etapeløb i cykelkalenderen, og skal køres på de spanske veje hen over de kommende uger.

Vi giver her et lille overblik over, hvilke danske ryttere, der skal køre med i Vuelta a Espana, og hvilke forventninger man kan have omkring dansk succes i det store løb.

Mange danskere har valgt det fra

Ved sommerens Tour de France var der mange danske ryttere til start. Den største var selvfølgelig Jonas Vingegaard, der sluttede som nummer to i løbet, mens Mads Pedersen skuffende måtte udgå af løbet tidligt grundet en skade.

Nu havde danskerne så en mulighed mere for at køre en Grand Tour her i august og september, hvor der er Vuelta a Espana, men det er dog ikke et løb, de danske ryttere flokkes til i stor stil. Der er nemlig noget andet, der trækker i dem.

Lige nu bliver der nemlig også kørt etapeløbet Polen Rund, der er et World Tour-løb, og det har trukket en del danskere til, der altså hellere vil køre på de polske landeveje i stedet for at tage tre uger i Spanien til Vuelta a Espana.

Den dobbelte danske Tour de France-vinder, Jonas Vingegaard, deltager i Polen Rundt, hvor han ikke har lagt skjul på, at han har ambitioner om at vinde løbet, og Mads Pedersen er også med i løbet, hvor han også jagter nogle gode resultater, og helt sikkert også er en mulighed for en dansk etapesejr.

Udover de to, som nok er de største danske stjerner lige nu, så er både Michael Valgren, Mikkel Honore, Jakob Fuglsang og Frederik Wandahl også med i det polske etapeløb, så der er altså masser af dansk islæt ved Polen Rundt lige i øjeblikket.

Skjelmose satser alt på Vuelta a Espana

Som det ser ud lige nu, er der kun en enkelt dansker, der er blevet offentliggjort til at køre årets Vuelta a Espana. Det er Mathias Skjelmose fra Lidl-Trek.

Når Vuelta a Espana ligger som den sidste Grand Tour på året, så handler det for det meste om, hvem der har benene til at køre løbet, når man har været med i andre store løb gennem året, men sådan har det ikke været for Mathias Skjelmose i år.

Hans store mål i denne sæson har nemlig været Vuelta a Espana, og han har valgt at planlægge hele hans sæson ud fra, at han skulle være klar til at toppræstere i det spanske etapeløb.

Hans tidligere resultater i år har været en fjerdeplads i Paris-Nice, en fjerdeplads i Schweiz Rundt og en tredjeplads i Baskerlandet Rundt, og det har været nogle fine resultater, men det leverede han også sidste år.

Nu skal han dog vise, at han har satset rigtigt ved at gå all in på Vuelta a Espana. Det bliver nok ikke på en måde, hvor han er blandt favoritterne i løbet, men han skal vise, at han kan levere stabilt over tre uger og lave et godt resultat på de spanske landeveje.

Relaterede artikler

bet365 bruger cookies

Vi bruger cookies til at levere en bedre og mere personlig service. For mere information, se vores Regler om cookies

Ny hos bet365? Få dine væddemålskreditter Opret

Kvalificerende indbetaling kræves. Gevinster er eksklusive indsats for væddemålskreditter. Regler, tidsbegrænsninger og undtagelser gælder