Efter en etape med en opadgående afslutning, så er der lagt op til, at sprinterne igen skal i spil på 12. etape.
Efter nogle dage hvor sprinterne ikke har været så meget i fokus, så er det igen tid til, at det er dem, der skal ud og køre om etapesejren.
Dagens etape er en flad en af slagsen, og hvis feltet vil bruge kræfter på at hente et udbrud hjem, så kan det hele ende i en massespurt igen.
Rytterne skal i dag tilbagelægge 150 km., når de starter i Olvega, og skal køre til Zaragoza. Etapen skal sættes i gang kl. 14:10, og så forventes det, at feltet rammer målstregen omkring kl. 17:30, så der erlagt op til en af de hurtigere etaper.
I alt er der 888 højdemeter på etapen, og der er næsten det dobbelte, hvor det går nedad, så det skulle gerne være en etape, hvor alle kan følge med, og det er mest sandsynligt, at feltet kommer samlet til mål.
Efter kun 25 km. på dagens rute rammer rytterne den stejleste stigning på etapen, men der er ikke meget at skrive hjem om, da den ikke engang er kategoriseret, så den bør ikke volde de store problemer for nogen, men selvfølgelig kan et udbrud godt forsøge at komme afsted.
Det ser dog ud til, at det vil være et spildt forsøg for dem. Den sidste del af etapen er nemlig så flad, at det er svært at se, at et udbrud ikke skulle blive kørt ind, og at feltet ikke skulle komme samlet til mål. Sprinterholdene vil også gerne have en massespurt på denne etape.
Som på alle de andre etaper er der selvfølgelig 10, 6 og 4 sekunder at køre om for de ryttere, der kommer først over målstregen, og den indlagte spurt er mindre end 20 km. til mål, hvor der også er 3, 2 og 1 sekund at køre om.
Det går mere nedad, end det går opad på denne etape, og det er selvfølgelig godt for de hold, der gerne ser, at feltet kommer samlet til målstregen, og afgør det hele i en massespurt.
De stigninger der kan give en lille smule problemer for nogle ryttere, de kommer så tidligt på etapen, at det er svært at se, at det kommer til at have nogen som helst indflydelse på det samlede resultat af etapen.
Etapens sidste 50 km. er stort set flade, og det er selvfølgelig også stærkt medvirkende til, at der er gode muligheder for, at feltet får kørt et udbrud hjem, hvis der skulle være nogle ude.
Vinden kan dog godt have noget at have sagt på denne etape. Ofte er der nemlig sidevind, når man rammer Zaragoza i Vuelta a Espana, og det kan der godt være nogle ryttere, der har problemer med. Det burde dog ikke ændre på det faktum, at det her rigtig meget ligner en afgørelse i en massespurt.
Det er ryttere som Bryan Coquard, Sebastian Molano, Alberto Dainese, Kaden Groves, Edward Theuns og Milan Menten, der skal holdes øje med i sådan en afslutning. Det er klart nogle af de bedste sprintere i feltet, og det er nok dem, der kommer til at køre om det.