Den næstsidste etape af årets Vuelta a Espana er også den længste, så der er ikke tid til at hvile nu for feltets ryttere.
Vuelta a Espana nærmer sig sin afslutning, og der er kun to etaper tilbage, før løbet af slut, og det er noget af en rute, rytterne kommer ud på her på 20. etape.
Det kommer til at gå op og ned hele dagen i dag, og selvom stigningerne ikke er så store, kan det måske alligevel godt give lidt dramatik i klassementet.
Efter en stille dag på 19. etape, er vi nu nået til den næstsidste etape i årets Vuelta a Espana, og der er lagt op til, at det meget vel kan blive en dramatisk og underholdende en af slagsen.
Det er den længste etape i hele løbet, hvor rytterne skal tilbagelægge 207 km., når de kører fra Manzanares el Real til Guadarrama. Etapen skal sættes i gang kl. 12:00, og så forventes det, at de første ryttere kører over målstregen omkring kl. 17:30.
Det er godt nok en etape uden de helt store stigninger, til gengæld skal rytterne ud på hele ti kategori 3-stigninger i løbet af dagen, og det kommer til at gå opad lige fra start af etapen, så det handler om at være klar fra start, hvis man ikke skal sættes af tidligt.
I alt er der mere end 4300 højdemeter på etapen, og det er generelt et meget snoet terræn på denne etape, så man skal godt nok være klar hele tiden, både når det går op og ned. Der er ikke tid eller mulighed til at slappe af på denne etape.
De tre ryttere der kommer først over målstregen, kører om 10, 6 og 4 sekunder, mens der også er en indlagt spurt på den sidste stigning, og her er der 6, 4 og 2 sekunder til de tre ryttere, der kommer over først.
Der er flere mulige afslutninger på denne etape. Det hele kommer nok til at afhænge af, hvordan det ser ud i klassementet, om det allerede er så godt som afgjort, eller om der kun er sekunder mellem rytterne i klassementet.
Hvis afstanden mellem favoritterne ikke er så stor, så er det slet ikke umuligt, at nogle af dem vil prøve noget på denne etape, men ellers kunne den også godt ligne en etape, hvor et stærkt udbrud kan komme til at afgøre det mellem sig.
Denne etape minder meget om et klassikerløb, hvor det går op og ned hele dagen, men forskellen her er bare, at de ryttere der kører denne, har været ude at køre 19 etaper først, og det kan selvfølgelig få en stor betydning, når den skal afgøres.
Havde det været et endagsløb, ville man nok have peget på ryttere som Remco Evenepoel og Primoz Roglic som dem, der havde de bedste forudsætninger for at vinde, men det er langt fra sikkert, at det er sådan, det kommer til at gå.
Hvis et udbrud kører hjem, så kan man pege på ryttere som Geraint Thomas, Wout Poels, Romain Bardet, Marc Soler og Bauke Mollema som dem, der kan være med til at køre om etapesejren.