Wimbledon har altid været scenen for nogle af de mest dramatiske øjeblikke i tennis, hvor uventede sejre har skabt overskrifter verden over.
Her er en gennemgang af de 10 største overraskelser i Wimbledon-historien, hvor vi dykker ned i hver enkelt hændelse, undersøger hvad der gjorde dem så overraskende, og ser på hvordan resten af turneringen forløb for spillerne.
I 2002 blev tennisverdenen rystet, da den schweiziske wildcard George Bastl besejrede syvdobbelte Wimbledon-vinder Pete Sampras i anden runde. Det var overraskende, fordi Sampras var en af tidens største spillere, og det var hans sidste Wimbledon-turnering. Bastl gik ikke videre end tredje runde, men hans sejr markerede afslutningen på en æra.
Lori McNeil's sejr over Steffi Graf i første runde i 1994 var den første gang i den åbne æra, at den forsvarende dame-enkeltmester blev slået ud i første runde af Wimbledon. Graf, der havde vundet turneringen syv gange før dette, var favorit til at vinde igen. McNeil nåede senere semifinalerne, hvilket var et bemærkelsesværdigt løb for en spiller uden seedning.
Nick Kyrgios, en 19-årig wildcard fra Australien, slog chok på Wimbledon i 2014 ved at besejre verdens nr. 1 Rafael Nadal i fjerde runde. Kyrgios's sejr var bemærkelsesværdig for hans kraftfulde spil og selvtillid, og han nåede kvartfinalerne, hvor han tabte til Milos Raonic.
I 1999 overraskede den 16-årige Jelena Dokic tennisverdenen ved at slå topseedede Martina Hingis i første runde. Det var chokerende, da Hingis var en af de dominerende spillere på det tidspunkt. Dokic's eventyrlige løb fortsatte til kvartfinalerne, hvilket cementerede hendes status som et fremadstormende talent.
Roger Federer, dengang et relativt ukendt talent, slog den syvdobbelte Wimbledon-mester Pete Sampras i en episk fem-sætters kamp i 2001. Denne sejr markerede ankomsten af en ny tennisgeneration og var begyndelsen på Federers egen legendariske karriere. Han nåede kvartfinalerne det år.
Lleyton Hewitt, den regerende mester og verdens nr. 1, blev slået ud af turneringen i første runde af 2003 af den kroatiske nykommer Ivo Karlovic. Denne sejr var overraskende på grund af Hewitts forudgående præstationer og Karlovic's status som en relativt ukendt spiller på det tidspunkt.
Lukas Rosol, rangeret nr. 100 i verden, leverede en af de største overraskelser i Wimbledon-historien ved at slå Rafael Nadal i anden runde i 2012. Nadal var en af favoritterne til at vinde titlen, og Rosols sejr blev set som et af de mest usandsynlige resultater i sportens historie.
Selvom Serena Williams ikke var en underdog, var hendes sejr over hendes søster Venus i finalen i 2002 overraskende på den måde, at det var første gang, hun slog Venus i en Wimbledon-finale. Denne sejr signalerede et skifte i søstrenes rivalisering og begyndelsen på Serenas dominans.
I 2013 chokerede Sabine Lisicki, kendt som en "Wimbledon-underdog-specialist", alle ved at slå den forsvarende mester Serena Williams i fjerde runde. Lisicki's sejr var overraskende givet Serenas overlegne form og status som verdens nr. 1. Lisicki nåede finalen, hvor hun tabte til Marion Bartoli.
Kevin Curren's sejr over John McEnroe i kvartfinalen i 1985 var en stor overraskelse, da McEnroe var verdensranglistens nummer et og den forsvarende mester. Curren's sejr var en del af et fantastisk løb, der også så ham besejre Jimmy Connors, før han tabte i finalen.