Barcelonas nye træner, Xavi, er meget indstillet på at få forlænget kontrakten med den franske kantspiller, Ousmane Dembele.
Xavi er ny træner i Barcelona, og han er imponeret over holdet franske kantspiller, Ousmane Dembele, som han mener, kan blive en af de absolut bedste i verden.
Dembeles kontrakt med Barcelona udløber dog efter denne sæson, men Xavi lægger ikke skjul på, at det er en stor prioritet for ham at få forlænget den aftale.
- Ja, at forlænge med Ousmane Dembele er en af vores prioriteter. Han kunne blive den bedste spiller i verden på sin position, siger Xavi, der dog også slår fast, at det kommer til at kræve noget af Dembele.
- Man er nødt til at arbejde med ham og stille krav til ham, så det afhænger af ham, hans mentalitet, at han ikke er skadet så meget og at han præsterer, lyder det til slut fra ham.
Dembele har kun spillet 25 minutter for Barcelona i denne sæson, og i hans comeback kamp blev han ramt af en ny skade.
Vi bruger cookies til at levere en bedre og mere personlig service. For mere information, se vores Regler om cookies