Barcelonas træner, Xavi, er meget ærgerlig over, at hans hold gik fra banen uden point i kampen mod Real Betis.
I weekenden spillede Barcelona på hjemmebane mod Real Betis, og her løb de ind i et nederlag på 1-0, hvilket var Xavis første som klubbens træner.
Træneren er da også meget ærgerlig over, at de ikke fik point med fra kampen, og han mener heller ikke, det var helt fortjent efter kampens forløb.
- Vi lukkede mål ind, da holdet var bedst. Vi er nødt til at stoppe de kontraangreb. Det er de øjeblikke, hvor vi skal være mere taktiske. Vi kendte til Betis' omstillinger, siger Xavi.
- Vi havde spillede 20-25 rigtig gode minutter, og det er en skam. Vi blev straffet for hårdt, i forhold til den kamp vi spillede. Det er et nederlag, der gør ondt, specielt på hjemmebane. Men det er fodbold. Præcis som vi led mod Villarreal og vandt, var det omvendt her, slutter træneren.
Efter en skuffende start på sæsonen er Barcelona nede som nummer syv i La Liga efter 15 runder.
Vi bruger cookies til at levere en bedre og mere personlig service. For mere information, se vores Regler om cookies