Den danske angriber, Yussuf Poulsen, var ikke helt tilfreds med minutterne i kampen mod Bayern München, men vil ikke klage.
Der var lagt op til noget af et brag i Bundesligaen i weekenden, hvor Bayern München spillede på hjemmebane mod RB Leipzig, der har haft en lidt skuffende sæson.
Den danske angriber, Yussuf Poulsen, spiller for RB Leipzig, men han måtte starte kampen på bænken, og kom først på banen, da der var ti minutter tilbage af opgøret.
Poulsen mener selv, det var for lidt spilletid, men omvendt vil han heller ikke klage over det, da de to angribere der var valgt foran ham, scorede begge to.
- Jeg synes også, det er for lidt, men sådan er det. Begge mine angrebskollegaer scorede, så det var jo rigtig nok valgt af træneren et eller andet sted. Men sådan er det. På et senere og andet tidspunkt bliver det mig, der kommer til at spille fra start. Der kommer til at være en masse kampe, og så er der nok spilletid til alle, siger Poulsen.
- Det er en ærgerlig fornemmelse, for det var en dag, hvor vi havde muligheden. Vi greb den ikke nok, desværre. Vi spillede en fin nok kamp, men lavede dumme individuelle fejl, som kostede målene, og det skal man passe på med, hvis man vil vinde i München, slutter han.
Vi bruger cookies til at levere en bedre og mere personlig service. For mere information, se vores Regler om cookies