Gå til indhold
spillemyndigheden Ansvarsfuldt spil
GÅ TIL bet365 Sport
fodbold
  1. Fodbold

1. division: Sådan gik 2. runde

Der er blevet afviklet endnu en runde i landets næstbedste række, og vi dykker her lidt nærmere ned i nogle af kampene.

Det var anden runde, der blev spillet i 1. division i weekenden, og vi kigger lidt på nogle af de højdepunkter, der har været i løbet af den runde.

OB fortsætter med at vinde

Det er et ordentligt hak i tuden for OB, at de i denne sæson spiller i den næstbedste række, men de skal selvfølgelig forsøge at komme tilbage i Superligaen i første hug, som er deres helt store mål.

De fik en god start på sæsonen med en sejr på 2-1 ude over Esbjerg i den første runde, og her i anden runde skulle de forsøge at følge op på det, da de spillede på udebane mod HB Køge.

Fynboerne var store favoritter i opgøret mod HB Køge, og de fik da også vist, at det var helt på sin plads. Efter de første 45 minutter var de nemlig foran med 2-0 ved pausen.

I anden halvleg blev det igen til to scoringer fra OB, så de i alt vandt kampen med 4-0. Luca Kjerrumgaard tegnede sig for to af de fynske scoringer, og han har nu scoret tre mål i de første to kampe i 1. division.

Fredericia har også stadig maksimumpoint

Det er ikke kun OB, der har vundet deres to første kampe i denne sæson. Det samme har også Fredericia, der er kommet rigtig godt fra start i den nye sæson.

De lagde ud med at vinde lidt overraskende med 3-1 over Horsens på udebane i den første runde, og i denne runde ventede endnu en på papiret svær kamp, da de skulle have besøg af Vendsyssel.

Der kom gang i scoringerne i den sidste del af 1. halvleg, og så kunne Fredericia gå til pause med en føring på 2-1, som de skulle ud og forsvare i 2. halvleg.

Vendsyssel udlignede dog hurtigt til 2-2 efter pausen, men Fredericia formåede at score to mål i løbet af 2. halvleg også, så de endte med at vinde med 4-2.

Vanvittig kamp i Hobro

I første runde tabte Esbjerg på hjemmebane mod OB med 2-1, mens Hobro fik et enkelt point, da de spillede 2-2 på udebane mod Hillerød.

I denne runde skulle Hobro så spille på hjemmebane mod Esbjerg, hvor begge hold jagtede sæsonens første sejr, og det endte da også med at blive et helt vanvittigt opgør.

Esbjerg kom foran med 1-0 efter syv minutter, og det var også dem, der var bedst i 1. halvleg, hvor de kunne gå til pause med en føring på 3-1.

Det fortsatte igen i 2. halvleg, hvor der også kom mange mål. Esbjerg endte med at vinde kampen med hele 6-3, og Emil Holten tegnede sig for tre af scoringerne i opgøret.

Horsens vandt for første gang

Der har været godt gang i svingdøren hos Horsens denne sommer, hvor de har hentet en del nye spillere, og de satser hårdt på at komme tilbage til Superligaen igen.

De kom skidt fra land i den første runde i sæsonen, hvor de måtte se sig besejret med 3-1 på hjemmebane mod Fredericia, og det skulle de forsøge at rette op på i denne runde.

Her skulle de spille på hjemmebane mod Hillerød, og efter 1. halvleg hvor der ikke kom nogle scoringer, kom der mere gang i målene efter pausen, hvor gæsterne hurtigt kom foran med 1-0.

Horsens fik dog udlignet, og kom også foran med 2-1, inden Hillerød udlignede i dommerens overtid. Men i de døende sekunder lykkedes det for Horsens at score igen, og de tog alle tre point med sejren på 3-2.

Relaterede artikler

bet365 bruger cookies

Vi bruger cookies til at levere en bedre og mere personlig service. For mere information, se vores Regler om cookies

Ny hos bet365? Få dine væddemålskreditter Opret

Kvalificerende indbetaling kræves. Gevinster er eksklusive indsats for væddemålskreditter. Regler, tidsbegrænsninger og undtagelser gælder