Gå til indhold
spillemyndigheden Ansvarsfuldt spil
GÅ TIL bet365 Sport
fodbold
  1. Fodbold

1. division: Sådan gik 4. runde

Der er blevet spillet endnu en runde i 1. division, og her kigger vi på, hvordan det er gået i weekenden.

Det var fjerde runde, der skulle afvikles i denne weekend, og vi giver dig her nogle af de højdepunkter, der har været i løbet af weekendens runde i den næstbedste danske række.

OB bliver ved med at vinde

Det går godt for OB, efter de er rykket ned i 1. division, hvor de inden denne runde havde hentet tre sejre i deres første tre kampe i sæsonen.

I denne runde skulle de have besøg af Hillerød hjemme i Odense, og her var der heller ikke nogen tvivl om, at OB var favoritter til at tage de tre point endnu en gang.

Det blev dog ikke nogen nem opgave for OB, da Hillerød var kommet for at spille med, og da de første 45 minutter var gået, og dommeren fløjtede til pause, var der stadig ikke blevet scoret i kampen.

Som flere gange før i denne sæson blev Luca Kjerrumgaard helten for OB, da han scorede kampens eneste mål i anden halvleg. Med den scoring vandt OB med 1-0, og det var den unge angribers femte mål i sæsonen. OB er det eneste hold, der stadig har lutter sejre efter fire runder.

Fredericia bankede Esbjerg

Inden denne runde havde Fredericia vundet to af deres tre første kampe i ligaen, og i weekenden skulle de have besøg af Esbjerg, der havde tre point efter tre kampe.

På forhånd var der lagt op til, at det skulle være en ret interessant kamp mellem de to hold, men det blev dog aldrig for alvor en jævnbyrdig affære.

Der var nemlig kun spillet 21 minutter, da Fredericia var foran med hele 4-0, og det resultat fik lov til at stå resten af første halvleg, indtil dommeren fløjtede til pause.

Der blev heller ikke scoret flere mål i anden halvleg, så det endte med, at Fredericia vandt kampen med de 4-0. De har derfor ni point efter fire runder, og ligger nummer to i tabellen.

Horsens er inde i en god stime

I sidste sæson var Horsens ikke i nærheden af at rykke op i deres første sæson tilbage i 1. division, og det skal de forsøge på igen i denne sæson.

De fik en dårlig start med et nederlag i første runde, men i de to efterfølgende runder blev det til to sejre, så de havde godt med selvtillid inden weekendens runde.

Her var de på besøg hos HB Køge, og det lykkedes ikke for nogen af holdene at komme på måltavlen i første halvleg, hvor der stod 0-0 efter 45 minutter.

I anden halvleg scorede Horsens to mål, uden HB Køge fik scoret, så det blev til en sejr på 2-0. Det betyder, at Horsens har vundet tre ligakampe i træk nu, og har ni point, mens HB Køge ligger under nedrykningsstregen uden point i de første fire kampe.

Vendsyssel fik tre vigtige point

Inden denne runde gik i gang, havde Vendsyssel hentet seks point i de første tre runder, og de skulle i denne runde spille på hjemmebane mod Kolding.

Kolding havde hentet fem point i deres første tre kampe, og det var derfor en meget vigtig kamp, de to hold skulle spille i weekenden.

Vendsyssel kom foran, da der var spillet 18 minutter, men heldigvis for gæsterne fik de udlignet kort før pausen, så der stod 1-1 efter de første 45 minutter.

I slutningen af anden halvleg kom Vendsyssel foran med 2-1, som også blev kampens resultat, og det betyder, at de nu har ni point efter de første fire kampe i sæsonen.

Relaterede artikler

bet365 bruger cookies

Vi bruger cookies til at levere en bedre og mere personlig service. For mere information, se vores Regler om cookies

Ny hos bet365? Få dine væddemålskreditter Opret

Kvalificerende indbetaling kræves. Gevinster er eksklusive indsats for væddemålskreditter. Regler, tidsbegrænsninger og undtagelser gælder