Der er en spændende kamp på programmet lørdag eftermiddag, når Augsburg og Dortmund byder hinanden op til dans i Bundesligaen.
Der er en ny runde på vej i den tyske Bundesliga, og her er der nogle spændende kampe på programmet, hvor der er vigtige point på spil for de forskellige hold.
Dortmund skal forsøge at holde fat i toppen af tabellen, når de i denne runde skal spille på udebane mod Augsburg i begge holds jagt på at få flere point.
I sidste runde spillede Augsburg på udebane mod Freiburg, og her måtte gæsterne tage hjem uden point, da det blev til et nederlag på 3-1, og det var deres tredje nederlag i de seneste fire ligakampe.
Augsburg har generelt haft en utilfredsstillende start på sæsonen, hvor det kun er blevet til to sejre i de første syv runder. De har også spillet en enkelt uafgjort og tabt fire. De har derfor syv point, og de ligger lige over nedrykningsstregen i den tyske Bundesliga.
I denne runde skal de derfor forsøge at få lidt oprejsning, men der venter dem en svær opgave, når de skal spille på hjemmebane mod Dortmund. Her kommer gæsterne med lidt selvtillid fra deres seneste kamp, hvor de hentede alle tre point på hjemmebane mod St. Pauli, som de sendte hjem med et nederlag på 2-1.
Efter de første syv runder har Dortmund skrabet 13 point sammen, og for dem gælder det om at holde list snor i topholdene i Bundesligaen, hvor Bayern München og RB Leipzig indtil videre har lagt sig i spidsen, da begge hold har hentet 17 point indtil videre.
Sidste gang Augsburg og Dortmund mødte hinanden, var tilbage i maj, og her vandt Dortmund med 5-1 på hjemmebane. Hvis man kigger på de seneste fem indbyrdes opgør mellem de to hold, så er det blevet til tre sejre til Dortmund og to uafgjorte kampe mellem dem.
I den seneste runde spillede Augsburg på udebane mod Freiburg, og her måtte de altså tage hjem uden point, da det endte med en sejr på 3-1 til hjemmeholdet.
Freiburg fik scoret det første mål efter 34 minutter, og på 11 minutter scorede de tre mål, så de kunne gå til pause med en føring på 3-0, inden Augsburg altså fik pyntet lidt på resultatet i anden halvleg.
Augsburgs danske træner, Jess Thorup, mener, at hans hold havde fortjent at tabe kampen, men han mener også, at det var de 11 minutter i første halvleg, der var skyld i, at det endte med at gå sådan for dem.
- De første 30 minutter var ret lige, men pludselig lukkede vi tre mål ind ud af ingenting. Vi tabte kampen på grund af de 11 minutter, siger Thorup, og erkender, at hans hold ikke var tæt på at komme tilbage i kampen.
- Vi reducerede til 3-1, men vi kunne ikke score til 3-2, og jeg følte, vi manglede den sidste ro for at komme tilbage i kampen. I sidste ende tabte vi fortjent, lyder det til slut fra den danske træner.
Alle statistikker er aktuelle på tidspunktet for artiklens publicering. Der tages forbehold for ændringer frem mod kampstart, f.eks. ligaplacering og lignende.