Gå til indhold
spillemyndigheden Ansvarsfuldt spil
GÅ TIL bet365 Sport
Bundesliga
  1. Fodbold
  2. Bundesliga

Bundesligaen: Dortmund mod St. Pauli

Dortmund har brug for en sejr i hjemmekampen mod St. Pauli, hvis de skal hænge på i toppen af den tyske Bundesliga.

Der skal gang i Bundesligaen igen efter landskampspausen, og der er lagt op til nogle interessante kampe i denne runde, hvor der er vigtige point på spil for de forskellige hold.

Den første kamp der spilles i Bundesligaen i denne runde, finder sted i Dortmund, hvor St. Pauli kommer på besøg fredag aften, og jagter point i den svære udekamp.

Dortmund har brug for point

I den seneste runde i Bundesligaen spillede Dortmund på udebane mod Union Berlin, og det endte som en stor skuffelse for gæsterne, der måtte tage hjem uden point og med et nederlag på 2-1 i bagagen.

Hos Dortmund kan de ikke være tilfredse med den start, de har fået på sæsonen, hvor de har hentet ti point efter seks kampe. De har vundet tre, tabt to og spillet en enkelt uafgjort. Det placerer dem som nummer syv i tabellen, hvor der er fire point op til førstepladsen.

I denne runde skal de forsøge at holde fast i toppen af tabellen, når de spiller på hjemmebane mod St. Pauli, og gæsterne har heller ikke ligefrem voldsomt meget selvtillid efter deres seneste kamp, hvor de spillede på hjemmebane mod Mainz, og her blev de besejret med 3-0.

Oprykkerne fra St. Pauli har vundet en enkelt af deres seks første kampe i Bundesligaen, hvor de i alt har fire point. De ligger lige nu nummer 15, men det er kun fordi, de har en bedre målscore end Hoffenheim, at de ikke ligger under nedrykningsstregen, så de har også brug for at skrabe point sammen.

Sidste gang Dortmund og St. Pauli mødte hinanden, var i den tyske pokalturnering i januar 2022, og her vandt St. Pauli med 2-1. Hvis man kigger på de seneste fem indbyrdes kampe mellem de to hold, har Dortmund dog haft overtaget, da de har vundet de fire andre kampe.

Dortmund binder nordmand i længere tid

Siden januar 2023 har den norske back, Julian Ryerson, spillet for Dortmund, der dengang hentede ham hos ligarivalerne fra Union Berlin.

Den 26-årige Ryerson har gjort det godt for Dortmund, som han nu har spillet mere end 60 kampe for, og det har den tyske storklub valgt at belønne ham for, da de har forlænget hans kontrakt.

Aftalen mellem parterne løber nu helt frem til sommeren 2028, og den norske spiller er rigtig glad for at være i den tyske klub, og at han skal fortsætte med at spille for Dortmund i fremtiden.

- Hver dag føles ærlig talt stadig på samme måde som dag ét. Jeg er fortsat stolt og ydmyg over at være en del af denne klub. Og jeg er bare glad for, at jeg kan fortsætte med at spille for Borussia Dortmund. 

- Jeg føler mig godt tilpas her og nyder hver kampdag – især når vi spiller hjemme. Det er derfor, jeg er hos BVB, og jeg vil gerne have denne følelse så længe som muligt, lyder det fra Ryerson i forbindelse med hans kontraktforlængelse.

Alle statistikker er aktuelle på tidspunktet for artiklens publicering. Der tages forbehold for ændringer frem mod kampstart, f.eks. ligaplacering og lignende.

Relaterede artikler

bet365 bruger cookies

Vi bruger cookies til at levere en bedre og mere personlig service. For mere information, se vores Regler om cookies

Ny hos bet365? Få dine væddemålskreditter Opret

Kvalificerende indbetaling kræves. Gevinster er eksklusive indsats for væddemålskreditter. Regler, tidsbegrænsninger og undtagelser gælder