Gå til indhold
spillemyndigheden Ansvarsfuldt spil
GÅ TIL bet365 Sport
Bundesliga
  1. Fodbold
  2. Bundesliga

Bundesligaen: Bayern München tager imod Leverkusen

Der er storkamp i Bundesligaen i denne runde, når Bayern München tager imod de forsvarende tyske mestre fra Bayer Leverkusen.

Der er en ny runde på vej i den tyske Bundesliga, og her er der lagt op til nogle interessante kampe, hvor der er vigtige point på spil for de forskellige klubber.

Den mest interessante kamp i denne runde bliver spillet lørdag aften, hvor de forsvarende tyske mestre fra Bayer Leverkusen skal forsøge at få noget med hjem fra udekampen mod Bayern München.

Storkamp på programmet i Bundesligaen

I sidste runde spillede Bayern München på udebane mod Werder Bremen, og her havde gæsterne ikke problemer med at tage alle tre point med hjem, da de hentede en knusende sikker sejr på hele 5-0.

Den sejr betød også, at Bayern München stadig er det eneste hold, der har vundet alle deres kampe indtil videre i sæsonen, hvor det er blevet til fire sejre i fire kampe. Det giver dem 12 point og en førsteplads i Bundesligaen efter en meget fin start på sæsonen.

I denne sæson skal de på en svær opgave hjemme mod de forsvarende tyske mestre fra Bayer Leverkusen, og gæsterne kommer til den kamp med tre point i bagagen fra deres seneste kamp, hvor de spillede en meget underholdende affære mod Wolfsburg, som de endte med at vinde med 4-3 på et mål dybt inde i overtiden.

Den sejr betyder, at Leverkusen nu har vundet tre af deres fire kampe i sæsonen, hvor de også har tabt en enkelt kamp, og det giver dem ni point. Det rækker lige nu til en placering som nummer to, hvor der dog også er to andre hold, der har lige så mange point.

Sidste gang Bayern München og Bayer Leverkusen mødte hinanden tilbage i februar, vandt Leverkusen med 3-0 på hjemmebane, og hvis man kigger på de seneste fem indbyrdes kampe mellem de to hold, har Leverkusen i alt vundet to, Bayern München har vundet en, og to kampe er endt uafgjort.

Davies koncentrerer sig kun om Bayern München

På det seneste har der været en del spekulationer om den canadiske back, Alphonso Davies, der har været en af profilerne på Bayern Münchens hold de seneste sæsoner.

Real Madrid skulle være meget interesseret i Davies, men det lykkedes altså ikke for dem at lande en aftale med ham i løbet af sommerens transfervindue.

Situationen er nu den, at Davies har kontraktudløb med den tyske storklub næste sommer, og til den tid vil Real Madrid altså kunne hente ham kvit og frit på en fri transfer, hvis tyskerne ikke får forlænget hans aftale.

Der har endda også været nogle historier om, at Real Madrid allerede skulle have en mundtlig aftale med Davies om et skifte næste sommer, men den 23-årige canadier slår fast, at han udelukkende har fokus på den tyske storklub.

- Mit fulde fokus er på dette hold. Jeg spiller her for Bayern München nu, og det er det, jeg koncentrerer mig om. Uanset om jeg bliver eller forlader klubben, vil jeg altid bære denne klub i mit hjerte, lyder meldingen fra Davies.

Alle statistikker er aktuelle på tidspunktet for artiklens publicering. Der tages forbehold for ændringer frem mod kampstart, f.eks. ligaplacering og lignende.

Relaterede artikler

bet365 bruger cookies

Vi bruger cookies til at levere en bedre og mere personlig service. For mere information, se vores Regler om cookies

Ny hos bet365? Få dine væddemålskreditter Opret

Kvalificerende indbetaling kræves. Gevinster er eksklusive indsats for væddemålskreditter. Regler, tidsbegrænsninger og undtagelser gælder