Gå til indhold
spillemyndigheden Ansvarsfuldt spil
GÅ TIL bet365 Sport
Bundesliga
  1. Fodbold
  2. Bundesliga

Bundesligaen: Augsburg spiller mod Mainz

Der er lagt op til danskeropgør i den tyske Bundesliga denne weekend, når Augsburg og Mainz spiller mod hinanden.

Der er en ny runde på vej i den tyske Bundesliga, hvor der er nogle spændende kampe på programmet med vigtige point på spil for de forskellige hold i løbet af weekenden.

I denne runde er der et opgør mellem Augsburg og Mainz på programmet, og det bliver samtidig et møde mellem de to danske trænere Jess Thorup og Bo Henriksen.

Hvem er bedst i danskerduellen?

I sidste runde spillede Jess Thorup og Augsburg på hjemmebane mod oprykkerne fra St. Pauli, og det blev en god oplevelse for Augsburg, der vandt kampen med 3-1, og det var samtidig også deres første ligasejr i denne sæson.

Der er afviklet tre runder i Bundesligaen indtil nu, og for Augsburgs vedkommende er det blevet til en sejr, en uafgjort og et nederlag, hvilket giver dem fire point, så det har været en lidt jævn start på den nye sæson for dem, men der er trods alt nogen, der har haft en værre start.

En af dem der har gjort det værre, er Bo Henriksen og Mainz, som de får besøg af i denne runde. De har stadig deres første sejr i ligaen til gode, så det har heller ikke set godt ud for dem indtil nu.

I den seneste kamp spillede Mainz på hjemmebane mod Werder Bremen, og her måtte de se sig besejret med 2-1. Inden den kamp havde de spillet uafgjort i de to første runder, så efter de tre første kampe står de altså med to point, og har stadig sat jagten ind på den første sejr i sæsonen.

Sidste gang Augburg og Mainz mødte hinanden, var i februar, og her vandt Mainz med 1-0 på hjemmebane. Hvis man kigger på de seneste fem indbyrdes kampe mellem de to hold, så er det blevet til tre sejre til Mainz, mens Augsburg har vundet to kampe.

Thorup er glad for ny aftale

Jess Thorup har haft ganske fin succes i Augsburg, siden han tog over som træner i den tyske klub, og det bliver nu belønnet af klubben.

De har nemlig sørget for, at Thorup har fået styr på fremtiden lidt længere ude, da de har givet ham en ny aftale, så de nu har papir på ham de næste par år frem til sommeren 2026.

Den danske træner har snart været i Augsburg i et år, og nu er han også selv rigtig glad for, at han har sat sin underskrift på en ny aftale, der holder ham i klubben de næste par sæsoner.

- Jeg er meget glad for at forlænge min kontrakt med FC Augsburg. Jeg følte mig velkommen her fra starten og oplevede Augsburg som en familieagtig, men samtidig ambitiøs klub. 

- Jeg nyder virkelig at arbejde med spillerne, ledelsen og hele holdet samt at være tæt på fansene hver dag. Jeg ser stadig et enormt potentiale og vil fortsætte med at gøre alt, hvad jeg kan, for at bidrage til en positiv og bæredygtig udvikling af klubben, lyder det fra Thorup.

Alle statistikker er aktuelle på tidspunktet for artiklens publicering. Der tages forbehold for ændringer frem mod kampstart, f.eks. ligaplacering og lignende.

Relaterede artikler

bet365 bruger cookies

Vi bruger cookies til at levere en bedre og mere personlig service. For mere information, se vores Regler om cookies

Ny hos bet365? Få dine væddemålskreditter Opret

Kvalificerende indbetaling kræves. Gevinster er eksklusive indsats for væddemålskreditter. Regler, tidsbegrænsninger og undtagelser gælder