Gå til indhold
spillemyndigheden Ansvarsfuldt spil
Bundesliga
  1. FODBOLD
  2. BUNDESLIGA

Bundesligaen: Dortmund tager imod Heidenheim

Heidenheim skal forsøge at holde deres gode sæsonstart kørende, når de spiller på udebane mod Dortmund i denne runde i Bundesligaen.

Der venter en ny runde i Bundesligaen denne weekend, og der er nogle spændende kampe på programmet, hvor der er vigtige point på spil for de forskellige hold, der skal spille.

Den første kamp i denne runde er en ret interessant en af slagsen, hvor Dortmund spiller på hjemmebane mod Heidenheim, der har fået en rigtig god start på den nye sæson.

Kan Heidenheim fortsætte med at vinde?

Der er store ambitioner hos Dortmund i denne sæson, men i den seneste kamp måtte de nøjes med et enkelt point, da de spillede 0-0 på udebane mod Werder Bremen, hvilket var lidt skuffende for dem.

Der er nu spillet to runder af den nye sæson i Bundesligaen, og Dortmund har fire point efter de to kampe. I den første runde vandt de nemlig 2-0 på hjemmebane mod Eintracht Frankfurt, så de er altså stadig ubesejrede efter de første to kampe i ligaen.

I denne runde skal Dortmund igen spille på hjemmebane, og det bliver et meget interessant opgør, hvor modstanderen er Heidenheim, og de kommer i hvert fald til kampen med en masse selvtillid i bagagen, efter de har fået en rigtig god start på den nye sæson i Bundesligaen.

Heidenheim er nemlig et af tre hold, der har vundet begge deres kampe. Senest blev det til en knusende sikker sejr på hele 4-0 på hjemmebane mod Augsburg, mens de i den første runde var på besøg hos oprykkerne fra St. Pauli, hvor de vandt med 2-0. Heidenheim ligger nummer et i tabellen lige nu.

I sidste sæson kom Heidenheim op i Bundesligaen, og dem og Dortmund spillede to kampe mod hinanden. Her endte begge kampe uafgjort. Udover det har de to hold mødt hinanden en enkelt gang i en træningskamp tilbage i 2014, hvor det blev til en sejr på 4-3 til Dortmund.

Reus ville ikke spille mod Dortmund

Marco Reus har haft en imponerende karriere hos Dortmund, hvor han endte med at spille hele 12 sæsoner, men det sluttede efter sidste sæson, hvor hans kontrakt udløb.

Den rutinerede tysker er den næstmest scorende spiller i Dortmunds historie, og er blevet noget af en legende i klubben. Denne sommer skiftede han til den amerikanske MLS, hvor han skrev under på en kontrakt med LA Galaxy.

Der var angiveligt også klubber i Bundesligaen, der var interesseret i at hente Reus, men han valgte altså USA. Nu fortæller den 35-årige tysker så hvorfor, han ikke var interesseret i at skifte til en anden tysk klub.

– Der er to årsager. Først og fremmest min forbindelse til Dortmund. Min personlighed egner sig ikke til, at jeg pludseligt skulle spille for en anden klub i Bundesligaen – og tilmed at skulle spille mod Dortmund.

– For det andet, så var det nok min sidste chance for at tage et stort skridt ud og opleve et sådant nyt eventyr, lyder det fra Reus, der i alt nåede at spille 429 kampe for Dortmund, hvor det blev til 170 scoringer fra ham.

Alle statistikker er aktuelle på tidspunktet for artiklens publicering. Der tages forbehold for ændringer frem mod kampstart, f.eks. ligaplacering og lignende.

Relaterede artikler

bet365 bruger cookies

Vi bruger cookies til at levere en bedre og mere personlig service. For mere information, se vores Regler om cookies

Ny hos bet365? Få dine væddemålskreditter Opret

Kvalificerende indbetaling kræves. Gevinster er eksklusive indsats for væddemålskreditter. Regler, tidsbegrænsninger og undtagelser gælder