Bayern München skal forsøge at holde deres forspring i toppen af Bundesligaen, når de i denne runde spiller på hjemmebane mod Hoffenheim.
Der er fuld runde i den tyske Bundesliga her i midtugen, hvor der er nogle interessante kampe på programmet, hvor der er vigtige point på spil for de forskellige hold.
Der er lagt op til en interessant kamp, når Bundesligaens førerhold fra Bayern München skal i kamp på hjemmebane mod Hoffenheim, der skal forsøge at holde sig over nedrykningsstregen.
Bayern München fik en fin start på 2025, da de i årets første kamp i Bundesligaen vandt med 1-0 på udebane mod Borussia Mönchengladbach, og de har nu vundet deres to seneste kampe i ligaen.
Den sejr betyder, at Bayern München nu har vundet 12 kampe efter de første 16 runder i Bundesligaen, hvor det ligeledes er blevet til tre uafgjorte og et enkelt nederlag. De har sat 39 point ind på kontoen, og det placerer dem som nummer et i tabellen, hvor de har fire point ned til Bayer Leverkusen på andenpladsen.
I denne runde skal Bayern München spille på hjemmebane mod Hoffenheim, og gæsterne kommer til kampen med et nederlag i bagagen fra deres seneste kamp, hvor de tabte med 1-0 på hjemmebane mod Wolfsburg, og de er nu uden sejr i deres seneste fem kampe i ligaen.
Hoffenheim har haft en skuffende sæson, hvor de første 16 runder i Bundesligaen kun har budt på tre sejre, og det er ligeledes blevet til fem uafgjorte og otte nederlag. Det giver dem 14 point, som rækker til en placering som nummer 15, og de har kun et enkelt point ned til nedrykningsstregen.
Sidste gang Bayern München og Hoffenheim mødte hinanden, var tilbage i maj, og her vandt Hoffenheim med 4-3 på hjemmebane. Hvis man kigger på de seneste fem indbyrdes kampe mellem de to klubber, er det også blevet til to uafgjorte og to sejre til Bayern München.
Den 35-årige Thomas Müller er en levede legende i Bayern München, hvor han har spillet mere end 700 kampe, og det er blevet til imponerende 246 scoringer for den tyske storklub.
Müller har spillet hele sin professionelle karriere hos Bayern München, men nu er der lidt tvivl om hans fremtid i den tyske storklub, da hans kontrakt med dem står til at løbe ud efter denne sæson, så han kan forlade klubben på en fri transfer til sommer.
Bayern München vil dog meget gerne beholde Müller, og det er helt op til ham selv, om han vil fortsætte i klubben. Sportsdirektør Max Eberl forventer en meget simpel forhandling, hvis Müller vil fortsætte.
- Han er en ikonisk figur for Bayern München, og det vil han altid være. Han har oplevet så meget med den her klub. Han er ekstremt vigtig for os.
- Samtalerne med Thomas vil være korte. Det kommer ikke til at være lange forhandlinger. Det bliver et simpelt spørgsmål: 'Hey, vil du fortsætte eller ej'?, lyder det fra sportsdirektøren.
Alle statistikker er aktuelle på tidspunktet for artiklens publicering. Der tages forbehold for ændringer frem mod kampstart, f.eks. ligaplacering og lignende.
BUNDESLIGA
Bundesligaen: Bayer Leverkusen mod Mainz
Der er topkamp på programmet i Bundesligaen i denne runde, hvor Bayer Leverkusen og Mainz tørner sammen i en duel om vigtige point.
bet365 News Team
13 Jan 25
SUPERLIGAEN
FC København mod Silkeborg: Mulige holdopstillinger, hvornår og hvor kan man se kampen
FC København møder Silkeborg i Superligaen i mesterskabsspillet. Opgøret er vigtigt i kampen om topplaceringer i ligaen.
Christian Nielsen
03 Apr 26