Der er storkamp i Bundesligaen, når Bayer Leverkusen og Stuttgart byder hinanden op til dans om tre meget vigtige point.
Der er en ny runde på vej i Bundesligaen denne weekend, hvor der er nogle interessante kampe på programmet, og der er vigtige point på spil for de forskellige hold.
Det er to hold, der har brug for point, når Bayer Leverkusen og Stuttgart mødes i denne runde, hvor der er lagt op til en ganske interessant kamp mellem de to hold.
I sidste runde spillede Bayer Leverkusen på udebane mod Werder Bremen, og her måtte de forsvarende tyske mestre nøjes med et enkelt point, da kampen sluttede 2-2, og de er nu ubesejrede i deres seneste seks ligakampe.
Leverkusen har kun tabt en enkelt kamp i ligaen i denne sæson, hvor det efter otte runder er blevet til 15 point, og det placerer dem som nummer tre i ligaen, hvor de har fem point op til både Bayern München og RB Leipzig, der ligger over dem i tabellen.
I denne runde skal de tyske mestre spille på hjemmebane mod Stuttgart, der hentede tre point i deres seneste kamp, hvor de spillede på hjemmebane mod oprykkerne fra Holstein Kiel, og sendte dem hjem med et nederlag på 2-1, og det var en vigtig sejr for Stuttgart.
Det er blevet til tre sejre, tre uafgjorte og to nederlag til Stuttgart i de første otte runder, og det giver dem 12 point. De har dermed otte point op til førstepladsen, og er placeret som nummer otte i Bundesligaen lige nu, hvor de helt sikkert gerne vil kravle lidt opad i tabellen.
Sidste gang Bayer Leverkusen og Stuttgart mødte hinanden, var i den tyske Super Cup, hvor Leverkusen vandt efter straffesparkskonkurrence, og hvis man kigger på de seneste fem indbyrdes kampe mellem de to hold, så har Leverkusen vundet de to, mens det også er blevet til tre uafgjorte opgør.
I sidste sæson var Leverkusen helt suveræne i Bundesligaen, hvor de blev tyske mestre, efter de ikke tabte en eneste kamp gennem hele sæsonen.
I denne sæson har det dog set lidt anderledes ud for dem. De har spillet otte kampe indtil nu, og her er det blevet til fire sejre, tre uafgjorte og et enkelt nederlag, og de er allerede sat lidt bagud i forhold til topholdene i Bundesligaen.
Senest måtte Leverkusen nøjes med et enkelt point ude mod Werder Bremen, der udlignede meget sent til 2-2. Leverkusens store profil, Granit Xhaka, mener også, at spillerne skal give mere, hvis de har forhåbninger om at vinde.
- Hvis du tager føringen to gange på udebane og stadig ikke tager tre point, er det skuffende. Det ville vi virkelig gerne i dag, men hvis du lukker mål så let ind, vinder du ingen kampe.
- Vi er nødt til at se virkeligheden i øjnene. Den måde, vi spiller på lige nu, er ikke nok til at komme til tops. Vi skal gøre det bedre, ellers bliver det meget svært. Hver af os skal give 10-20 procent mere, lød det fra Xhaka efter kampen.
Alle statistikker er aktuelle på tidspunktet for artiklens publicering. Der tages forbehold for ændringer frem mod kampstart, f.eks. ligaplacering og lignende.