Der er en ny runde på vej i den tyske Bundesliga, og der er lagt op til nogle spændende kampe i løbet af weekenden.
På fredag den 17. oktober tager 1. FC Union Berlin imod Borussia Mönchengladbach på Stadion An der Alten Försterei i en spændende Bundesliga-kamp.
Denne kamp lover intensitet, da begge hold kæmper for at forbedre deres position i ligaen, og Union Berlin har en historisk fordel i deres indbyrdes opgør.
Union Berlin spillede på udebane mod Bayer Leverkusen i deres seneste kamp inden landskampspausen, og her måtte de tage hjem uden point, da de tabte kampen med 2-0. Efter de første seks runder er det blevet til to sejre, en enkelt uafgjort og tre nederlag til Union Berlin. Det giver dem syv point, og placerer dem lige nu som nummer 13 i tabellen, hvor de nu skal på jagt efter flere point.
Situationen er lidt værre for Borussia Mönchengladbach, der dog hentede et enkelt point i deres seneste kamp, hvor de spillede 0-0 på hjemmebane mod Freiburg. De har dog stadig deres første sejr til gode i denne sæson, hvor det er blevet til tre uafgjorte og tre nederlag. De tre point de har skrabet sammen, placerer dem under nedrykningsstregen i Bundesligaen, og de skal altså forsøge at gå ud og hente deres første sejr.
Denne kamp bliver et opgør mellem to hold, der ser dem selv længere oppe i tabellen, end det er tilfældet lige i øjeblikket, og med vigtige point på spil kan det blive en dramatisk kamp, hvor man kan komme til at mærke, at det virkelig betyder noget for de her to hold.
Union Berlin har historisk set haft overtaget i de seneste opgør mod Gladbach. Af deres sidste 13 møder har Union vundet 7, Gladbach 2, og 4 er endt uafgjort. Den seneste kamp, den 15. februar 2025, endte med en 2-1 sejr til Gladbach på Alten Försterei, hvor Lukas Ullrich og Tim Kleindienst scorede for gæsterne, mens Andrej Ilić reducerede på straffe for Union.
Kampen mellem Union Berlin og Gladbach forventes at blive tæt og taktisk, med stor vægt på midtbanekampe og defensiv stabilitet. Union vil sandsynligvis forsøge at udnytte hjemmebanefordelen. Deres taktik vil være at presse højt, forsøge at vinde andenbolde og skabe chancer på omstillinger og faste situationer. Spillere som Andrij Ilić, hvis han er i form, kan blive vigtig offensivt med deres evne til at spille bag forsvaret.
Gladbach på den anden side vil skulle finde måder at bryde Union-forsvaret op på. De har brug for bedre overgange, tålmodighed i boldbesiddelsen og at minimere tekniske fejl. Deres defensiv skal være mere kompakt, og de må udnytte deres kvaliteter i spillet med bold — især med kreative midtbanespillere og kantspil. Der vil også være fokus på, hvordan Gladbach kan få kontrol over spillets rytme og ikke blive overrumplet af Union i starten.
Denne kamp er en chance for begge hold til at sende et signal i en afgørende fase af sæsonen. Union Berlin vil kæmpe for at udnytte deres hjemmebane og fortsætte deres stærke hjemmebaneform mod Gladbach, mens Mönchengladbach håber at bygge på deres seneste uafgjorte og overraske på udebane og få deres første sejr på kontoen i denne sæson.
BUNDESLIGA
Bundesligaen: Spillerne med flest kampe for Bayer Leverkusen
Vi dykker ned i nogle af de største europæiske klubber, og kigger på de spillere, der har spillet flest kampe for dem gennem tiden.
bet365 News Team
14 Okt 25
SUPERLIGAEN
FC København mod Silkeborg: Mulige holdopstillinger, hvornår og hvor kan man se kampen
FC København møder Silkeborg i Superligaen i mesterskabsspillet. Opgøret er vigtigt i kampen om topplaceringer i ligaen.
Christian Nielsen
03 Apr 26