Arsenal skal forsøge at gå videre i Champions League, selvom de ikke har det bedste udgangspunkt i hjemmekampen mod Porto.
I denne uge skal de sidste ottendedelsfinaler i Champions League spilles, og de sidste hold der skal med videre til kvartfinalerne, bliver der sat navn på her i disse dage.
Porto trak det længste strå i deres første ottendedelsfinale mod Arsenal, så nu bliver det spændende at se, om de kan følge op på det, når der er returkamp i London.
Arsenal var egentlig nok ikke så kede af, at de blev trukket ud imod Porto i ottendedelsfinalen i Champions League, men i den første kamp viste portugiserne dog, at det ikke bare er en nem opgave at komme forbi dem.
For tre uger siden blev det første opgør i ottendedelsfinalen spillet i Portugal, og det er ikke for meget at sige, at det i hvert fald ikke var en kamp, hvor de tæt på 50.000 tilskuere fik en masse underholdning for de penge, de havde givet for at komme ind.
Det var en ret kedelig kamp, og de to hold gik til pause med 0-0, da ingen af dem formåede at komme på måltavlen, og det så også længe ud til, at det skulle blive det endelige resultat af kampen, som begge hold virkede til at være tilfredse med.
I kampens afslutning lykkedes det dog for Porto at komme på måltavlen, da Wenderson Galeno scorede fire minutter inde i dommerens overtid, og så endte det altså alligevel med, at hjemmeholdet tog en sejr på 1-0, selvom det mest fair nok havde været, at den var sluttet uden scoringer.
Porto kan selvfølgelig være glade for sejren, når de skal spille returkampen i London, men omvendt er det heller ikke en katastrofe for Arsenal, der bare skal vinde på hjemmebane for som minimum at være sikker på, at kampen går ud i forlænget spilletid.
Det var ikke den mest velspillede kamp i Portugal, da Porto tog imod Arsenal i den første ottendedelsfinale, og selvom det var en lige affære, endte det alligevel med en spand koldt vand i hovedet til Arsenal.
Det meget sene mål til Porto betød nemlig, at de vandt kampen med 1-0, og de kan altså derfor tage til England og spille efter en uafgjort i returkampen, da det vil være nok til, at de går videre.
Arsenals profil, Declan Rice, erkender da også, at de ikke måtte have tabt kampen i Portugal, men han er alligevel optimistisk, og tror stadigvæk på, at englænderne kan gå videre til kvartfinalen og være blandt de sidste otte hold.
- Det er naturligvis lidt af en mavepuster at tabe kampen så sent. Hvis man kan se, der ikke er lang tid tilbage af kampen, og man ikke kan vinde den, skal man i hvert fald ikke tabe den, siger Rice.
- Vi kommer til at give den alt i returkampen. Jeg ved, hvad vi skal gøre, og jeg er overbevist om, vi kan gå videre, lyder det til slut fra den engelske midtbanespiller.
Alle statistikker er aktuelle på tidspunktet for artiklens publicering. Der tages forbehold for ændringer frem mod kampstart, f.eks. ligaplacering og lignende.