Gå til indhold
spillemyndigheden Ansvarsfuldt spil
GÅ TIL bet365 Sport
Real Sociedad
  1. Fodbold
  2. UEFA Champions League

Champions League: Real Sociedad tager imod PSG

PSG har det ene ben videre i kvartfinalen, inden de står overfor Real Sociedad i den afgørende ottendedelsfinale i Champions League.

Vi er nået til returkampene i Champions Leagues ottendedelsfinaler, og der er nogle ret interessante opgør mellem dem, når de hold der skal videre i turneringen, skal findes nu.

Når Real Sociedad hjemme i Spanien tager imod PSG, er der lagt op til en svær opgave for hjemmeholdet, når det er de franske gæster, der kommer med det bedste udgangspunkt fra den første kamp.

Kan Real Sociedad stille noget op?

Det er efterhånden tre uger siden, den første ottendedelsfinale mellem PSG og Real Sociedad blev spillet på Parc des Princes i Paris, og der var lidt mere end 46.000 tilskuere på lægterne til det opgør.

Det var en kamp, der startede meget stille og roligt ud, hvor de to hold lige skulle se hinanden lidt an, og der skete heller ikke rigtig noget i starten af kampen. Der blev heller ikke scoret nogle mål i de første 45 minutter, så de to hold måtte gå til pause med 0-0.

I anden halvleg kom den første scoring i kampen dog efter 13 minutter, da Kylian Mbappe bragte PSG foran med 1-0, og da der var 20 minutter tilbage af kampen, var det Bradley Barcola, der kunne udbygge den føring, så det blev til 2-0.

Det blev den sidste scoring i kampen, da de spanske gæster ikke formåede at slå tilbage, og PSG fik heller ikke scoret mere, men det franske storhold vil nok også være tilfredse med, at de fik sikret sig en sejr på 2-0, hvilket stiller dem ret godt.

Nu skal den afgørende kamp så spilles i Spanien på Reala Arena tirsdag aften, og selvom PSG står med det ene ben i kvartfinalen med deres gode udgangspunkt, så skal spanierne selvfølgelig ud og spille deres chance for avancement, selvom det ser ret svært ud for dem nu.

PSG-træner var sur i pausen

Da den første halvleg var spillet i det første opgør mellem PSG og Real Sociedad, var der ikke ret stor tilfredshed i omklædningsrummet hos det franske hold, da de ikke havde spillet ret godt.

PSG’s italienske målmand, Gianluigi Donnarumma, fortæller, at klubbens træner, Luis Enrique, var sur i pausen af kampen, men det ser han ikke noget unormalt i, og spilerne tog også godt imod den skideballe, de fik af den spanske træner.

- Det er normalt. Han er en ekstraordinær træner, som kræver det maksimale af os, så det er normalt at blive vred. Han giver alt for holdet, og vi er nødt til at give alt for ham. Vi er et meget forenet hold, holdet tog godt imod hans ord, fordi vi så, at vi i første halvleg havde mange vanskeligheder. 

- I anden halvleg kom vi bedre ud med bolden, og vi scorede disse to fantastiske mål, lyder det fra den italienske målmand.

Skideballen fra Enrique hjalp også for PSG’s spillere, da de kom meget bedre ud til anden halvleg, og vandt kampen med 2-0, og derfor står de nu rigtig godt forud for returkampe i Spanien tirsdag aften.

Alle statistikker er aktuelle på tidspunktet for artiklens publicering. Der tages forbehold for ændringer frem mod kampstart, f.eks. ligaplacering og lignende.

Relaterede artikler

bet365 bruger cookies

Vi bruger cookies til at levere en bedre og mere personlig service. For mere information, se vores Regler om cookies

Ny hos bet365? Få dine væddemålskreditter Opret

Kvalificerende indbetaling kræves. Gevinster er eksklusive indsats for væddemålskreditter. Regler, tidsbegrænsninger og undtagelser gælder