Real Betis og Chelsea står overfor hinanden i årets Conference League-finale, hvor der altså er en europæisk titel på spil for dem.
Årets finale i Conference League star for døren, og det ser ud til at blive en spændende en af slagsen, hvor Real Betis og Chelsea skal op imod hinanden.
Chelsea har været favoritter til at vinde Conference League, siden turneringen gik i gang i starten af sæsonen, og nu skal de forsøge at leve op til det i finalen mod Real Betis.
Real Betis var ikke så prangende i Conference Leagues ligaspil, hvor de sluttede udenfor top otte, og derfor måtte ud i 16-delsfinalen, hvor de vandt samlet over belgiske Club Brugge, inden de i ottendedelsfinalen slog Vitoria de Guimaraes med samlet 6-2.
I kvartfinalen var den spanske klub oppe imod Bialystok fra Polen, og det blev til en sikker samlet sejr på 3-1, inden det var lidt mere jævnbyrdigt i semifinalen mod Fiorentina. Her vandt Real Betis samlet med 4-3, og fik booket deres billet til finalen.
I finalen skal Real Betis op imod Chelsea, der gik gennem ligaspillet kun med sejre, og sluttede som nummer et. De gik derfor direkte videre til ottendedelsfinalen, hvor de mødte danske FCK, som de slog ud med en samlet sejr på 3-1 over de to kampe.
Chelsea gik derfor videre til kvartfinalen, hvor de mødte polske Legia Warszawa, som de slog med samlet 4-2 over de to opgør, inden de i semifinalen havde svensk modstand i Djürgården, som de slog med samlet 5-1, inden de havde sikret deres billet til finalen, hvor de altså nu skal spille mod Real Betis.
Real Betis og Chelsea har mødt hinanden to gange tidligere, men det er dog helt tilbage i 2005. Her var de i gruppe sammen i Champions League, hvor Chelsea vandt 4-0 på hjemmebane i England, mens Real Betis vandt kampen i Spanien med 1-0 efterfølgende.
Den brasilianske kantspiller Antony var lidt af et flop i Manchester United, og der var en del spekulationer om hans fremtid, da transfervinduet var åbent tilbage i januar.
Det endte med, at han kom væk fra den engelske storklub, der sendte ham til Real Betis på en lejeaftale, og det har vist sig at være en succes, da han har fået masser af spilletid, og både har leveret mål og assists.
Lejeaftalen udløber, når denne sæson er spillet færdig, og efter planen skal han tilbage til Manchester United. Antony lyder dog som en, der ikke vil afvise at blive i Real Betis, hvor han har haft et rigtig godt forår i La Liga.
- Betis er en klub, der altid vil være en del af mit liv på grund af alles kærlighed. I favelaen var jeg meget følelsesstyret, og jeg føler mig virkelig lykkelig her. Jeg mærker folks kærlighed og elsker alle Betis-fans.
- For mig er det vigtigste at være glad, for hvis man ikke er det, kan tingene umuligt fungere. Når man er glad, sker tingene naturligt. Her i Betis går jeg i seng og vågner med et smil, lyder det fra Antony.
Alle statistikker er aktuelle på tidspunktet for artiklens publicering. Der tages forbehold for ændringer frem mod kampstart, f.eks. ligaplacering og lignende.
CONFERENCE LEAGUE
Conference League: Legia mod Chelsea
Chelsea er nok de store favoritter til at vinde Conference League, og her i midtugen skal de op imod Legia Warszawa i turneringen.
bet365 News Team
09 Apr 25
SUPERLIGAEN
FC København mod Silkeborg: Mulige holdopstillinger, hvornår og hvor kan man se kampen
FC København møder Silkeborg i Superligaen i mesterskabsspillet. Opgøret er vigtigt i kampen om topplaceringer i ligaen.
Christian Nielsen
03 Apr 26