FCK skal på noget af en opgave, når de på udebane mod FC Heidenheim skal forsøge at gå videre i Conference League.
Returkampen i 16-delsfinalen i Conference League står for døren, og nu skal det derfor afgøres, hvilke hold der skal være en del af de kommende ottendedelsfinaler i den prestigefyldte turnering.
Det ser svært ud for FCK, når de skal til Tyskland og jagte en plads i ottendedelsfinalen i Conference League i deres returkamp mod FC Heidenheim fra Bundesligaen.
FCK er vant til at spille europæisk fodbold, og de seneste sæsoner har de været fast inventar i Champions League, så det er noget helt nyt for dem, at de i denne sæson er med i Conference League i stedet for.
Inden turneringen gik i gang var ambitionerne derfor også store i den danske klub, hvor de talte om, at de måske endda ville kunne gå hele vejen, men det har dog været lidt af en blandet tur i turneringen, hvor de nu er fremme ved 16-delsfinalen, hvor de møder FC Heidenheim fra Bundesligaen.
I sidste uge blev det første opgør mellem FCK og Heidenheim spillet i Parken, og kort inden pausen kom FCK foran med 1-0. Med en halv time tilbage fik tyskerne dog udlignet til 1-1, og da der manglede fem minutter af kampen, kom tyskerne på 2-1, som også blev kampens resultat.
Det resultat betyder selvfølgelig også, at FCK har et ret skidt udgangspunkt forud for returkampen i Tyskland, der skal spilles i denne uge. Dog er det også meget klart for den danske storklub, hvad der skal ske, hvis de skal videre. Der skal en sejr til.
Det vil isoleret set ikke være nogen stor sensation, hvis FCK bliver slået ud af et hold fra Bundesligaen, men helt generelt vil det være skuffende for danskerne, hvis de ikke kommer længere end 16-delsfinalen i turneringen, når de har været vant til at spille europæisk fodbold på en noget højere klasse.
Det så ellers godt ud for FCK i starten af kampen mod FC Heidenheim hjemme i Parken i sidste uge, da den danske storklub kom foran med 1-0 lige inden pausen.
I anden halvleg gik det dog galt for dem, da tyskerne fik vendt kampen på hovedet med to scoringer, og så var det dem, der kunne tage en sejr på 2-1 med hjem i stedet for.
FCK’s træner, Jacob Neestrup, ærgrer sig over, at de ikke fik mere ud af det i en god første halvleg, og så ville han gerne have haft flere mål fra sit hold.
- Jeg kan kun ærgre mig over, at vi ikke var lige så effektive et par gange mere. Vi fik sat os selv i så mange gode positioner og situationer, at jeg faktisk synes, at det er for ringe, at vi ikke scorer flere mål.
- Jeg er ærgerlig over, at vi tabte kampen, og det er jeg af forskellige årsager, men jeg ærgrer mig over, at vi ikke scorer flere mål. Det må jeg sige, lød det fra Neestrup efter kampen i Parken.
Alle statistikker er aktuelle på tidspunktet for artiklens publicering. Der tages forbehold for ændringer frem mod kampstart, f.eks. ligaplacering og lignende.