Der er endnu et brag mellem Barcelona og Real Madrid på vej, når de to klubber skal mødes i finalen i den spanske pokalturnering.
Der er kun to hold tilbage i Copa Del Rey, hvor Barcelona og Real Madrid nu skal kæmpe om, hvem der kan tage pokalen med hjem i deres pokalskab.
Kampene mellem Barcelona og Real Madrid bliver altid set frem til med stor spænding, og i denne sæson kommer der en ekstra kamp mellem de to hold, når de nu mødes i finalen i Copa Del Rey.
Barcelona trådte ind i Copa Del Rey i 16-delsfinalen, hvor de spillede på udebane mod Barbastro, og hentede en sikker sejr på 4-0, inden de i ottendedelsfinalen spillede hjemme mod Real Betis, som blev sendt hjem med et nederlag på 5-1.
I kvartfinalen ventede en udekamp mod Valencia, som Barcelona vandt sikkert med 5-0, og i semifinalen mødte de Atletico Madrid over to dramatiske kampe, hvor Barcelona endte med en samlet sejr på 5-4, og derfor står de i finalen nu.
Her skal de møde Real Madrid, som i 16-delsfinalen spillede ude mod Deportivo Minera, som de slog med 5-0, og dermed bookede de billetten til ottendedelsfinalen, hvor de hjemme på Santiago Bernabeu fik besøg af Celta Vigo, som de sendte hjem med et nederlag på 5-2.
Real Madrid kom på overarbejde i kvartfinalen, hvor de mødte Leganes på udebane, og det var først i dommerens tillægstid, de fik sikret en sejr på 3-2. Deres to kampe i semifinalen mod Real Sociedad blev også dramatiske, og der skulle forlænget spilletid til i den sidste kamp, før de havde sikret sig en samlet sejr på 5-4.
Barcelona og Real Madrid mødte senest hinanden i januar, hvor Barcelona vandt med 5-2 på udebane, og hvis man kigger på de seneste fem indbyrdes kampe mellem de to hold, er det blevet til tre sejre til Barcelona, mens Real Madrid har vundet to kampe.
Real Madrid vandt den første semifinalen i Copa Del Rey med 1-0 over Real Sociedad, men i returkampen så det på et tidspunkt ret svært ud for Real Madrid.
Da der manglede ti minutter af kampen, kom Real Sociedad nemlig foran med 3-1, men Real Madrid kom dog tilbage, og i den forlængede spilletid sikrede de sig den samlede sejr på et mål af Antonio Rüdiger.
Selvom det så sort ud for Real Madrid på et tidspunkt, så fortalte klubbens træner, Carlo Ancelotti, efter kampen, at han ikke mistede modet, fordi alt kan ske, når de spiller på Santiago Bernabeu.
- Jeg så aldrig os selv som ude af det, fordi alt kan ske på Bernabeu. Selv når vi skal komme bagfra, giver vi aldrig op - især ikke på hjemmebane, hvor vi har fansene ved vores side.
- Det var en underholdende kamp med både fejl og en masse gode ting. Det var sjovt, og nu er vi i finalen. Vi har nået vores mål, som var at komme i finalen, og der er ikke meget tid til at tænke over det, lød det fra den rutinerede italienske træner.
Alle statistikker er aktuelle på tidspunktet for artiklens publicering. Der tages forbehold for ændringer frem mod kampstart, f.eks. ligaplacering og lignende.
FODBOLD
Legendariske fodboldkampe: Barcelona - Osasuna (2011)
I denne artikelserie kigger vi nærmere på nogle af de mest legendariske fodboldkampe, der er blevet spillet i historien.
bet365 News Team
24 Apr 25
SUPERLIGAEN
FC København mod Silkeborg: Mulige holdopstillinger, hvornår og hvor kan man se kampen
FC København møder Silkeborg i Superligaen i mesterskabsspillet. Opgøret er vigtigt i kampen om topplaceringer i ligaen.
Christian Nielsen
03 Apr 26