Barcelona skal forsøge at holde deres forspring i toppen af La Liga, når de i denne runde skal op imod Mallorca.
Der er seks runder tilbage i den spanske La Liga, og her i midtugen skal der spilles en fuld runde, hvor der er meget vigtige point på spil for de forskellige hold i ligaen.
Det er to hold med en masse at spille for, der møder hinanden, når Barcelona i denne runde spiller på hjemmebane mod Mallorca i La Liga.
I sidste runde spillede Barcelona på hjemmebane mod Celta Vigo, og det blev en dramatisk kamp, hvor Barcelona tog alle tre point med en sejr på 4-3, hvilket samtidig også var deres ligakamp nummer 13 i træk uden nederlag.
Sejren betyder, at Barcelona tog endnu et skridt i kampen om det spanske mesterskab, hvor de nu er på 73 efter 32 kampe, og de bevarer et godt forspring ned til Real Madrid, inden de sidste seks runder skal spilles, og der skal findes en vinder af La Liga.
I denne runde skal Barcelona spille på hjemmebane mod Mallorca, der kommer til kampen med et enkelt point i bagagen fra deres seneste kamp, hvor de spillede 0-0 hjemme mod Leganes, og de er nu inde i en ret blandet periode i den spanske La Liga.
Mallorca har overrasket lidt i denne sæson, hvor de efter 32 kampe har hentet 44 point, og det placerer dem lige nu som nummer syv i tabellen. Det betyder altså også, at de er med i kampen om de europæiske pladser, og det vil være lidt af en overraskelse, hvis de kvalificerer sig.
Sidste gang Barcelona spillede mod Mallorca, var i starten af december, og her vandt Barcelona med 5-1 på udebane. Hvis man kigger på de seneste fem indbyrdes kampe mellem de to hold, er det blevet til fire sejre til Barcelona, mens en enkelt kamp er endt uafgjort.
I efteråret kom Barcelona i store problemer, da den tyske målmand Marc-Andre Ter Stegen blev ramt af en alvorlig skade, efter transfervinduet var lukket, så de ikke kunne købe en ny.
Den spanske storklub endte med at løse det på den måde, at de trak den polske veteran Wojciech Szczesny ud af sin pension, og de skrev kontrakt med ham for resten af denne sæson, så han kunne hjælpe Barcelona.
Ter Stegen er ved at vende tilbage igen efter sin skade, og den 35-årige Szczesny har også kontraktudløb igen, når denne sæson er spillet færdig, men der har været en del spekulationer om hans fremtid.
Historierne er gået på, at Szczesny kan få endnu en sæson hos Barcelona, og nu udtaler klubbens sportsdirektør Deco da også, at den polske veteran ser ud til at blive i den spanske storklub efter denne sæson også.
- Szczęsny er en meget rutineret målmand, som bidrager en hel del til truppen. Vi er tilfredse med ham og med den rolle, han spiller i vores sæson. Han vil helt sikkert blive hos os næste sæson, lyder det fra sportsdirektøren.
Alle statistikker er aktuelle på tidspunktet for artiklens publicering. Der tages forbehold for ændringer frem mod kampstart, f.eks. ligaplacering og lignende.