Europamesterskabet i fodbold 1964 er en begivenhed, der indgraverede Spanien i fodboldhistoriens historiebøger.
Dette var kun det andet europamesterskab i fodbolds historie, og det blev afholdt på spansk jord. Spaniens sejr var ikke kun en sportspræstation, men også en begivenhed, der styrkede den nationale stolthed i en tid præget af politisk uro og isolation under Francisco Francos styre.
Spaniens vej til europamesterskabet i 1964 var udfordrende og kontroversiel. I kvalifikationsrunden stod de over for det irske fodboldlandshold, hvor de vandt den første kamp 5-1 i Madrid og tabte den anden 1-0 i Dublin, hvilket sikrede dem avancement på grund af den samlede score. Den mest kontroversielle del af kvalifikationen var dog kvartfinalen mod Sovjetunionen. Spanien havde trukket sig fra kvartfinalen i det foregående europamesterskab i 1960 på grund af politiske spændinger med Sovjetunionen. I 1964 valgte den spanske regering at tillade kampen, hvilket banede vejen for en af de mest mindeværdige fodboldturneringer i Spaniens historie.
Spanien deltog som værtsnation direkte i turneringens semifinale, hvilket var en fordel for dem. Semifinalen mod Ungarn blev afholdt på Estadio Santiago Bernabéu i Madrid. Spanien vandt 2-1 efter forlænget spilletid, med afgørende mål fra Amancio Amaro og Chus Pereda, som sendte dem til finalen.
Finalen stod mellem Spanien og Sovjetunionen, og blev spillet foran et entusiastisk hjemmepublikum på Santiago Bernabéu. Det var en spændingsfyldt og taktisk kamp. Spanien tog føringen tidligt i kampen med et mål af Pereda efter blot seks minutters spil. Sovjetunionen svarede hurtigt tilbage med et mål af Galimzian Khusainov. Spillet var tæt og intens, men det var den spanske anfører, José María Martín, bedre kendt som Marcelino, der afgjorde kampen ved at score det vindende mål med hovedet, hvilket gjorde Spanien til europamestre med en sejr på 2-1.
Spaniens triumf i 1964 er husket som en milepæl i landets fodboldhistorie. Det markerede begyndelsen på en æra, hvor spansk fodbold begyndte at gøre sit indtog på den internationale scene. Selvom de større triumfer som verdensmesterskabet i 2010 og Europamesterskaberne i 2008 og 2012 endnu lå i fremtiden, etablerede sejren i 1964 fundamentet for Spaniens fodboldstolthed og succes.
Spaniens sejr i 1964 kan sammenlignes med Grækenlands overraskende sejr i 2004, hvor et mindre anerkendt hold besejrede flere fodboldgiganter for at løfte trofæet. Begge turneringer demonstrerer fodboldens uforudsigelighed og evnen til at forene nationer gennem sport. Disse triumfer viser, hvordan underdogs kan overraske og opnå storhed på den internationale scene, hvilket giver håb og inspiration til mindre fodboldnationer over hele verden.
Spaniens sejr i 1964 forbliver et gyldent øjeblik i fodboldhistorien, et symbol på begyndelsen på Spaniens rejse mod at blive en dominerende kraft i verdensfodbolden.