Der er lagt op til en spændende ottendedelsfinale ved EM, når Danmark skal spille mod de tyske værter i Dortmund.
Danmark er stadig med ved EM-slutrunden her i ottendedelsfinalerne, og her venter der dem en meget vanskelig opgave, når de skal op imod Tyskland, der er værter for turneringen i en svær kamp.
Det danske hold sneg sig videre som nummer to i deres gruppe, mens Tyskland sluttede som nummer et i deres, og derfor står de to hold overfor hinanden nu.
Danmark havde deres skæbne i deres egne hænder, da de spillede den sidste gruppekamp mod Serbien, og den kamp sluttede 0-0, hvilket betød, at danskerne sluttede som nummer to i gruppen, og spillede sig videre til ottendedelsfinalen.
Det har ikke for alvor været sprudlende for Danmark gennem gruppespillet, hvor de dog spillede en rigtig god kamp mod England, men alle deres tre gruppekampe endte uafgjort, og de tre point der kom ud af det, var altså nok til at spille sig videre via gruppens andenplads.
Nu står Danmark så i ottendedelsfinalen, hvor Tyskland er modstanderen, og tyskerne var også ude i en besværlig sidste gruppekamp, hvor de mødte Schweiz, og her så det længe ud til, at de skulle tabe, og måtte nøjes med at slutte som nummer to i gruppen.
Tyskland fik dog en meget sen udligning i kampen, og pointdelingen endte altså med at betyde, at tyskerne tog sig af gruppens førsteplads, og derfor er der nu lagt op til en spændende kamp mellem Tyskland og Danmark i ottendedelsfinalen. Det opgør spilles lørdag aften, og det er Signal Iduna Park i Dortmund, der lægger græs til.
Sidste gang Tyskland og Danmark stod overfor hinanden, var i juni 2021, hvor de spillede 1-1, og hvis man kigger på de seneste fem kampe mellem de to hold, så er det blevet til tre uafgjorte og en sejr til både Tyskland og Danmark.
Der er ingen tvivl om, at det bliver en meget besværlig opgave, der venter det danske landshold på lørdag, når de skal ud og spille ottendedelsfinale mod Tyskland.
Det tyske hold er spækket med stjerner som Jamal Musiala, Joshua Kimmich, Toni Kroos, Ilkay Gündogan, Manuel Neuer, Kai Havertz, Florian Wirtz osv., der alle spiller i de absolut største klubber i Europa, og som værter for EM-slutrunden er de også en af de største favoritter i turneringen.
Den danske landstræner, Kasper Hjulmand, regner dog ikke med, at det tyske hold kommer med noget, der kan overraske ham, for han har haft nogle scouts til at holde øje med Tyskland.
- Vi ved alt om Tyskland. Som jeg har sagt fra start, er de for mig en af de klare favoritter. Der er nogle ting, der er gået op i deres spil, efter at Kroos blev sat ind. Det giver en utrolig balance og ro i deres hold.
- Alt hvad der har været sandsynligt har vi selvfølgelig kigget på, men jeg kender også Tyskland og har fulgt med i alt, hvad de har gjort. Jeg kender nogle fra trænerstaben, og jeg talte også med Hansi (Flick) efter VM, så vi har rigtig godt styr på dem.
Alle statistikker er aktuelle på tidspunktet for artiklens publicering. Der tages forbehold for ændringer frem mod kampstart, f.eks. ligaplacering og lignende.