Gå til indhold
spillemyndigheden Ansvarsfuldt spil
GÅ TIL bet365 Sport
fodbold
  1. Fodbold

EM: Hollandsk anfører revser holdets præstation

Den hollandske anfører, Virgil van Dijk, er meget skuffet over, at holdet led et nederlag i deres sidste kamp i gruppen ved EM.

Holland havde alle muligheder for selv at afgøre, om de skulle gå videre fra deres gruppe som nummer et, da de skulle ud og spille den sidste gruppekamp mod Østrig.

Det endte dog i en stor skuffelse, der gjorde, at de ender med at slutte som nummer tre i gruppen, men de går alligevel videre til de kommende ottendedelsfinaler ved EM.

Hollandsk anfører er meget skuffet

Inden Holland skulle ud og spille deres sidste kamp i Gruppe D, lå de nummer et i gruppen foran Frankrig, og havde det i deres egne hænder, om de skulle slutte som nummer et i gruppen.

Det endte dog ud i noget af en skuffelse for Holland, der måtte se sig besejret med 3-2 af Østrig i den sidste gruppekamp, og det resultat betyder, at hollænderne slutter som nummer tre i gruppen, hvor Østrig blev nummer et, og Frankrig blev nummer to.

Selvom de slutter som nummer tre, går Holland stadig videre til ottendedelsfinalen ved EM i Tyskland, men det ændrer overhovedet ikke på, at den hollandske anfører, Virgil van Dijk, er meget skuffet over, hvordan de præsterede i den sidste gruppekamp mod Østrig, hvor de skuffede i stor stil.

- Det var en meget dårlig kamp på alle måder. Vi startede svagt i duellerne, og så kommer man altså bagud. Det var en virkelig dårlig aften, siger van Dijk, der godt er klar over, at der skal ske noget på det hollandske hold, hvis de skal gøre sig gældende længere henne i turneringen.

- Vi bliver nødt til at holde fast i bolden i længere tid, men det skete ikke i dag. Jeg har ingen forklaring på det her. Vi er alle ansvarlige for det her. Hvis vi skal opnå noget i den her turnering, skal der ske et eller andet, lyder det til slut fra den rutinerede forsvarsspiller.

Landstræneren var rasende efter kampen

Liverpool-spilleren Cody Gakpo var en af de to hollandske målscorere i kampen mod Østrig, men det var altså ikke nok til at ændre på, at de ikke fik point i opgøret.

Gakpo ved da også godt, at den hollandske præstation ikke var god nok, og det mærkede de også i omklædningsrummet efter kampen, hvor den hollandske landstræner, Ronald Koeman, var meget sur.

- Vi var ikke glade. Koeman var arrig i omklædningsrummet, og det var flere spillere også, lyder det fra den hollandske målscorer.

Den hollandske præstation i opgøret mod Østrig var bestemt heller ikke god, men det er svært at sætte en finger på, hvad det var, der gik galt. Det mener Gakpo i hvert fald, når han skal give sit bud på, hvorfor Holland tabte.

- Måske var det skarpheden, vi manglede. Hvis jeg vidste, hvad det var, så ville jeg gøre det anderledes. Men vi startede i hvert fald ikke godt. Vi nåede aldrig at spille fodbold, men alligevel var anden halvleg bedre, lyder det til slut fra den hollandske profil.

Relaterede artikler

bet365 bruger cookies

Vi bruger cookies til at levere en bedre og mere personlig service. For mere information, se vores Regler om cookies

Ny hos bet365? Få dine væddemålskreditter Opret

Kvalificerende indbetaling kræves. Gevinster er eksklusive indsats for væddemålskreditter. Regler, tidsbegrænsninger og undtagelser gælder