Den franske stjerne, Kylian Mbappe, mener, at EM var en fiasko for dem, da de ville have vundet slutrunden i Tyskland.
Frankrig blev betegnet som en af de helt store favoritter til at vinde EM denne sommer, inden turneringen gik i gang i Tyskland, men de kunne ikke leve op til forventningerne.
De måtte tage hjem efter semifinalen, og derfor mener holdets helt store stjerne da også, at turneringen endte som en fiasko for dem, fordi de ikke vandt den.
Ved VM i 2022 kom Frankrig i finalen, hvor de dog tabte til Argentina, og generelt har de leveret nogle rigtig gode resultater de seneste år, hvor de også har haft en rigtig spændende trup med nogle gode spillere.
Derfor var forventningerne også store til dem ved denne sommers EM-slutrunde, men de formåede dog ikke at leve op til dem. De kom frem til semifinalen, hvor de skulle møde Spanien, men her måtte de dog se sig besejret med 2-1, så derfor sluttede turneringen også for dem der.
Det har været en svær slutrunde for Frankrig, der ikke har fået deres spil til at fungere, og holdets store stjerne, Kylian Mbappe, har heller ikke været helt oppe på vanligt niveau. Han brækkede næsen allerede i turneringens første kamp, og den maske han måtte spille med efterfølgende, hæmmede ham. Han erkender også, at EM har været en fiasko for ham og Frankrig.
- Min turnering? Den har været svær. Vi ville have vundet. Jeg ville have vundet. Det gør vi ikke, så det er en fiasko. Det er fodbold. Vi må komme videre. Det har været et langt år. Nu skal jeg holde ferie og hvile mig, og så vil jeg komme tilbage stærkere, lød det fra den franske stjerne efter semifinalen.
Mbappe tegnede sig for en enkelt scoring for Frankrig ved EM, og det mål blev sat ind på et straffespark.
Da Frankrig spillede semifinale mod Spanien, blev den rutinerede offensivspiller, Antoine Griezmann, skiftet ind fra bænken, og det blev hans landskamp nummer 135 for det franske landshold, hvor han har haft en flot karriere.
Der er kun tre spillere, der har spillet flere landskampe end Griezmann for Frankrig, og denne slutrunde i Tyskland kan meget vel være hans sidste EM, da han om fire år vil være 37 år, og så er det ikke sikkert, der er plads til ham mere.
Griezmann havde dog ikke nogen stor EM-slutrunde, hvor han ikke spillede den samme store rolle for Frankrig, som han har gjort tidligere. I de seks kampe Frankrig spillede ved turneringen, startede han inde i fire af dem, mens han blev skiftet ind fra bænken i to.
Det blev til en halv time på banen mod Spanien, og da Frankrig var blevet slået ud, var Griezmann da også en skuffet mand, da han efterfølgende kom ud til pressen, og skulle sætte nogle ord på sin egen slutrunde.
- Jeg startede skidt, så kom jeg lidt tilbage og sluttede på bænken. Jeg følte, at jeg gjorde mit bedste, lyder det fra den rutinerede franskmand.