Gå til indhold
spillemyndigheden Ansvarsfuldt spil
GÅ TIL bet365 Sport
fodbold
  1. Fodbold
  2. Europa League

Europa League: AZ Alkmaar mod Galatasaray

Der er lagt op til spænding mellem AZ Alkmaar og Galatasaray, når de skal op mod hinanden i Europa League nu her.

Vi er kommet til 16-delsfinalerne i Europa League, hvor der er nogle meget spændende kampe på programmet, og det handler om at spille sig videre til turneringens ottendedelsfinaler.

Det kan godt blive lidt af et brag, når AZ Alkmaar og Galatasaray skal møde hinanden over to kampe her i Europa Leagues 16-delfinale, hvor der er en plads i ottendedelsfinalen på spil.

Spændende opgør i vente

AZ Alkmaar fik en skidt afslutning på ligaspillet i Europa League, da de i den sidste kamp spillede på udebane mod Ferencvaros, og her måtte de tage hjem uden point, da de tabte kampen med 4-3.

På trods af nederlaget i den sidste kamp så fik hollænderne alligevel skrabet 11 point sammen i deres otte kampe i ligaspillet, hvor det blev til tre sejre, to uafgjorte og to nederlag. De sluttede som nummer 19 i tabellen, og det var med et enkelt point ned til de hold, der ikke gik videre i turneringen.

Hollænderne kommer på en besværlig opgave i 16-delsfinalen, hvor de skal op imod den tyrkiske storklub Galatasaray, der også fik en skidt afslutning på ligaspillet, da de tabte 2-1 ude mod Ajax i den sidste kamp, og sluttede af med fire kampe på stribe uden sejr.

Tidligere i turneringen har Galatasaray dog skrabet godt med point sammen, og derfor sluttede de med 13 point på kontoen efter de otte kampe i ligaspillet. Det var nok til en placering som nummer otte, hvor de faktisk kun havde et enkelt point op til en plads direkte i ottendedelsfinalen.

AZ Alkmaar og Galatasaray har kun mødt hinanden en enkelt gang tidligere, og det var faktisk så sent som i slutningen af november, hvor de mødtes i ligaspillet i Europa League. Her mødtes de i Holland, og den kamp sluttede 1-1 med et point til hvert hold.

Galatasaray har fået endnu mere frygtindgydende angreb

I sommerens transfervindue hentede Galatasaray Victor Osimhen til klubben på en lejeaftale fra Napoli, og den nigerianske angriber blev en del af et slagkraftigt angreb sammen med Mauro Icardi.

Selvom de allerede havde to meget stærke angribere, så var det ikke nok for Galatasaray, da den tyrkiske storklub valgte at hente endnu mere ind til deres angreb, inden transfervinduet lukkede i januar også.

Det er nemlig den rutinerede spanske angriber, Alvaro Morata, der er kommet til klubben nu. Galatasaray har hentet ham i Milan på en lejeaftale, der gælder for resten af 2025 for den 32-årige spanier.

Galatasaray betaler omkring 45 mio. kroner for at leje Morata det næste år, og i januar 2026 vil det være muligt for dem at købe ham fri for 60 mio. kroner, da der er en klausul om det i den aftale, der er blevet lavet.

Det er en stor stjerne, Galatasaray har hentet til klubben nu, og udover Milan har han også spillet for klubber som Juventus, Chelsea, Atletico Madrid og Real Madrid i hans karriere.

Alle statistikker er aktuelle på tidspunktet for artiklens publicering. Der tages forbehold for ændringer frem mod kampstart, f.eks. ligaplacering og lignende.

Relaterede artikler

bet365 bruger cookies

Vi bruger cookies til at levere en bedre og mere personlig service. For mere information, se vores Regler om cookies

Ny hos bet365? Få dine væddemålskreditter Opret

Kvalificerende indbetaling kræves. Gevinster er eksklusive indsats for væddemålskreditter. Regler, tidsbegrænsninger og undtagelser gælder