Gå til indhold
spillemyndigheden Ansvarsfuldt spil
GÅ TIL bet365 Sport
fodbold
  1. Fodbold
  2. Europa League

Europa League: FC Porto mod Roma

Der er storkamp på programmet i Europa League, når FC Porto og Roma mødes i Portugal i det første af to opgør.

Vi er kommet til 16-delsfinalerne i Europa League, hvor der er nogle meget spændende kampe på programmet, og det handler om at spille sig videre til turneringens ottendedelsfinaler.

Der venter lidt et brag af et opgør i 16-delsfinalen i Europa League, hvor FC Porto og Roma over to kampe skal finde ud af, hvem af dem der skal i ottendedelsfinalen.

Spændende kamp venter i Portugal

FC Porto fik en fin afslutning på ligaspillet i Europa League, da de i den sidste kamp spillede ude mod Maccabi Tel Aviv, og tog alle tre point med hjem, da de vandt kampen med 1-0.

De tre point var meget vigtige for den portugisiske storklub, for de gjorde, at de sluttede på 11 point efter de otte runder i ligaspillet, og det placerer dem som nummer 18 i tabellen. Der var dog kun et enkelt point ned til nummer 25, hvor de ikke ville have gået videre.

I 16-delsfinalen skal FC Porto nu op imod italienske Roma, og gæsterne kommer også til kampen med en god afslutning på deres ligaspil, hvor de spillede på hjemmebane mod Eintracht Frankfurt, og her blev det også til tre point til dem, da de vandt kampen med 2-0.

Roma hentede tre sejre, tre uafgjorte og to nederlag i deres otte kampe, og det kastede 12 point af sig. Det var nok til en placering som nummer 15 i tabellen, og de levede derfor også op til de forventninger, der var til dem om, at de skulle spille sig videre.

Sidste gang FC Porto og Roma mødte hinanden, var i juli 2021, hvor de spillede 1-1. Hvis man kigger på de seneste fem indbyrdes opgør mellem de to hold, så er to af dem endt uafgjort, mens Porto har hentet to sejre, og Roma har vundet en enkelt.

Nelsson er glad for at være landet i Roma

I løbet af januars transfervindue var der forskellige rygter om den danske forsvarsspiller, Victor Nelsson, der gerne ville videre fra den tyrkiske storklub Galatasaray.

På den sidste dag i transfervinduet lykkedes det for ham at skifte, da han tog til Roma, der har hentet ham på en lejeaftale for resten af sæsonen, og samtidig er der også en købsoption i aftalen, så de kan købe danskeren fri til sommer.

Danskeren fortæller også selv, at dagene op til skiftet var noget stressende for ham, men han er rigtig glad for, at han endte med at skifte til Roma.

- Jeg har det godt. De seneste dage har været stressende, men nu er jeg her, og jeg kan ikke vente med at komme i gang.

- Mit mål her er at vinde så mange kampe som overhovedet muligt og kæmpe med om trofæer. Det er et godt skridt i min karriere. Jeg vil stadig gerne udvikle mig, og jeg fik muligheden for at spille for AS Roma, og den tog jeg, lød det fra Nelsson til Romas egne kanaler efter skiftet.

Alle statistikker er aktuelle på tidspunktet for artiklens publicering. Der tages forbehold for ændringer frem mod kampstart, f.eks. ligaplacering og lignende.

Relaterede artikler

bet365 bruger cookies

Vi bruger cookies til at levere en bedre og mere personlig service. For mere information, se vores Regler om cookies

Ny hos bet365? Få dine væddemålskreditter Opret

Kvalificerende indbetaling kræves. Gevinster er eksklusive indsats for væddemålskreditter. Regler, tidsbegrænsninger og undtagelser gælder